Magasinprogrammet "Modstandsradioen Danmarks Løver" er tænkt som et kritisk forum for alsidig journalistik med interviews, reportager, analyser og kommentarer og debat om det samfundsklima, som mange møder i hverdagen. Magasinet, der sender hver fjortende dag, vil primært fokusere på emner og problemstillinger relateret til den udlændingepolitiske debat og værdidebatten. I redaktionen sidder Rune Engelbreth Larsen, Flemming Chr. Nielsen og Birgitte Rahbek.
Inspirationen til programmet kom fra en kronik i Politiken i august måned 2009 om behovet for modstand mod den tiltagende diskriminering af mindretal og den omsiggribende intolerance, der ifølge kronikørerne, fremmes af en ofte virkningsløs symbollovgivning.
Kronikken, som kan høres i sin helhed her på D2R, vandt stor lydhørhed og udløste en sjældent set reaktion med over 1.000 kommentarer på Politiken.dk, og da "Danmarks Løver" efterfølgende gik på Facebook fik de i løbet af kort tid over 30.000 venner.
Programmet har sin helt egen Facebook-fangruppe, hvor du kan blive medlem og bl.a. kan læse, hvordan du kan hjælpe os med at sikre udsendelsernes fortsættelse, sprede kendskabet til modstandsradioen og støtte os på forskellig vis