Forside
Arkiv
Søg
Om Den2Radio
Teknisk hjælp

D2R Podcast


Mød folkene bag PDF Udskriv Email

 

Nogle af den2radios medarbejdere - fra venstre:
Marie Meier, Karl Johan Mikkelsen, Egon Clausen, Bent Hansen, Peter Hertz, Anne Eggen, Anne Mette Holstein, Michael Christophersen, Kirsten Rønn, Bodil Grue, Claus Seiden,
Jytte Nordholt, Nikolaj Ifversen, Vagn Jensen og Georg Metz.


Jytte Nordholt
er uddannet som lydtekniker i DR. Har været med til producere alle former for radioudsendelser – både som tekniker og producer.
Underviser i radioproduktion og redigering Daletsystem. Bestyrelsesmedlem af ”Den2Radio”.

Vagn Jensen
freelance-journalist, med forudgående 30 år i Danmarks Radio, henholdsvis på Radioavisen og Orientering (Christiansborg-redaktionen) - og sidenhen i Kultur- og Samfundsafdelingen på radioens P1. Undervejs formand for journalisterne i DR - og som sådan medlem af Radiorådet.

Peter Hertz
f. 1940
Uddannet: 15/7-60 - 31/5-65 Langelands Avis, Kolding Folkeblad, Svendborg Avis, Berlingske Tidende Politiken 1965-1996 Nordisk Film 1996-1997 DSB Kommunikation 1997-2005. Derefter folkepensionist. Har bl.a. været radio-TV medarbejder på Politiken. Har lavet tre-fire enkeltstående radioudsendelser. Medl. af bestyrelsen for Københavnske Journalisters Veteranklub.

Georg Metz
f. 1945
Historie ved Kbhs Universitet. Redaktør og forfatter. Danmarks Radio 1969-88. Først radioen siden TV-A. Statens Filmkonsulent 1988-91. Informations chefredaktør, nu lederskribent, columnist og anmelder.
Har bl. a. udgivet: De tider (noveller, 1987). Engang (roman, 1988). Når det først (roman, 1989). Forvisningens første tid (noveller, 1991). Arbejdsmiljø - sådan set (novelletter, 1992). Til gården og gaden (noveller, 1993). Den danske sang (2001). Gensyn i mørke (noveller 2001). Den nye folkets tid (noveller 2004). Et frisk pust (roman 2005). Under messen (roman 2006). Når vi taler om 68 (m. Henrik Jensen) 2008.
Redaktør af og bidragsyder til adsk. antologier.
Formand for bestyrelsen af Den Anden Opera, 1999-2001. Formand for Danske Skønlitterære Forfattere, 2000-2001.
Omfattende foredragsvirksomhed.                 

Nikolaj Ifversen
f. 1942
Langelands Avis 1.1. 1962.
Dannevirke-Hejmdal 1.1. 1964.
Danmarks Radio (presseafdelingen) 1.3. 1968.
Redaktør af DRs personaleblad DRåben 15.2. 1975,
Redaktør i radioens direktion 1.9. 1981.
Redaktør P1-Morgenredaktionen samt P1s programblad EMIL 1.9. 1988.
Programmedarbejder P1 Dagredaktionen (Samfundsredaktionen) 1.1. 1992.
Fratrådt DR 31.12.2003.
Modtog Publicistklubbens jubilæumspris 2001 for sit værtsskab i P1s ugentlige program "Herreværelset".

Claus Seiden
Radioavisen udland til år 2000, særligt Kina, Tyskland, Europa. Nu med i red.
af Kinabladet (kvartalstidsskrift). Har medvirket som "stemmen" i diverse kulturudsendelser. Indtil april 08 formand for Københavnske Journalisters Veteranklub.

Evanthore Vestergaard
Journalist og komponist. "Medarbejder i P1 og P2 1979-2004 med specialer i kulturreportage og klassisk musik, herunder især ny musik. Funktioner som producent, producer, studievært, journalist, redaktør m.m. Nu free lance-journalist, komponist og forfatter med base i Paris og Danmark. http://www.evanthore.com samt blog: http://www.evanthore.dk

Frederik Dessau
Forfatter. Har arbejdet med teater og tv som kritiker, dramaturg, oversætter og instruktør - var fra 1974 til 1997 programmedarbejder på DR's P1. I forlængelse af sit radioarbejde har han udgivet adskillige essayistiske bøger.

Egon Clausen
f. 1940
Forfatter. Tilknyttet P1 1970 – 2005. Forfatter til bøger og artikler i tidsskrifter og dagspresse. Holder en del foredrag over hele landet. Formand for den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening. Seneste bøger: Den skadelige kanon 2006, Esbjergevangeliet 2007, Min far så engang en engel, 2007. Seneste artikler: Den nye almue, Politiken 8. marts 2008. Den kastrerede offentlighed, Jyllands Posten 6. april 2008.
www.egonclausen.dk samt blog på www.litnet.dk.

Karsten Pharao
er uddannet bibliotekar og har mange års erfaring som formidler i radio og tv.
Hans specialeområder er litteratur og billedkunst, og han indgår i den2radios kulturredaktion.

Ove Weiss
Har de senere år arbejdet for nordiske medier fra London, Stockholm - og nu Balkan med udgangspunkt i Sarajevo. Hans specialer er inden for udenrigs- og indenrigspolitik, arbejdsmarkedspolitik og kulturpolitik.

Kirsten Rønn
De sidste 15½ år har jeg haft en dobbeltfunktion som professionel sanger i Radiokoret og som studievært på DRs P2. Dermed har jeg blandet det kunstneriske som udøvende sanger med det mere intellektuelle som radioprogramvært. Som sanger har jeg rejst det meste af verden rundt med Radiokoret - og som studievært har jeg været på magasinprogrammer, temaudsendelser, natradioen og har desuden præsenteret koncerter og operaer i hundredvis i P2 Radio. Med DRs 4. kanal i 2001 var jeg del af den første redaktion på P2s søsterkanal DRKlassisk, og var med til at udvikle konceptet for fladen.

Anne Mette Holstein
Har været lærer i Den danske Folkeskole fra 1977 til 1998. Orlov fra folkeskolen hvor jeg tog efteruddannelse i familieterapi og supervision på Kempler Instituttet i Odder. Eget firma siden 1998 : Kreativ Tænkning & Koordinering. Freelance radiomedarbejder på Kulturpassagen.
www.am-holstein.dk

Søren E. Jensen
har siden han blev cand.theol. i midten af halvfemserne lavet radio om det kedelige og oversete: Lufthavnsterminaler, stationsbyer, godsbaneterræner og de triste sider af Polen, hvor han var udstationeret i 1999. Ved siden af radioarbejdet er Søren E. Jensen i dag hjælpepræst i Kirke Hvalsø og Særløse.

Finn Slumstrup
Forfatter. Arbejdede som højskolelærer og forstander 1966-86 og var derefter informationschef i Dansk Flygtningehjælp. Var ansat i DR 1991-2007, først i 8 ½ år som chef for P1, derefter som programmedarbejder i DR Kultur, specielt på programmerne ”Radioklassikeren” samt ”Mennesker og Tro”. Medlem af Statens Musikråd 1983-91 og formand for rådet 1999-2003. Har skrevet flere bøger om jazz, senest ”Jazz – en musikalsk guide” (Gyldendal 2007). Medlem af bestyrelsen på Center for dansk Jazzhistorie ved Ålborg Universitet.

Marie Meier
Uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Master of Arts i "Angewandte Literaturwissenschaft" fra Freie Universität Berlin med speciale i radiomontage.
2004 -2007 medstifter og redaktør af litteraturtidsskriftet GOLD i Berlin.

Lene Marie Laustsen
Cand.mag. i historie og dansk fra Århus og Københavns Universitet. Har bl.a. arbejdet som redaktør i forlagbranchen og har interesse for grafisk design, se http://www.serif.dk

 
Copyright © 2010 den2radio - den anden radio. Alle rettigheder reserveret.
www.den2radio.dk