Jens Degett

Jens Degett har arbejdet med videnskabsjournalistik og kommunikation siden 1990. I 1993 startede han radioprogrammet Studie 2000 sammen med Joachim Jerrik. Han har desuden lavet Harddisken og indslag til Orientering, Radioavisen, TV-avisen mm. Jens Degett forlod DR i år 2000 og blev kommunikationschef for European Science Foundation i Strasbourg. Han blev i 2005 leder af et EU-projekt i Madrid om forskning i sundhed og fødevarer i udviklingslandene (EAGLES). Siden 2013 har Jens Degett været freelance videnskabsjournalist i Danmark, hvor han blandt andet skriver for Nature, The EuroScientist, Magisterbladet og arrangerer internationale konferencer om forskning og videnskabsjournalistik. Han er formand for Danske Videnskabsjournalister.