Pontoppidan Krøniker

Henrik Pontoppidan (1857 – 1943) var en af Danmarks helt store forfattere. I 1917 tildeltes han Nobelprisen i litteratur (sammen med den i dag helt glemte Karl Gjellerup).
Hen debuterede i 1881 og allerede omkring 1890 var han en – efter udgivelsen af en række noveller og små romaner – en anerkendt og populær forfatter.
I 1890 udsendte han den lille samling ”Krøniker”, små fabler og satirisk-ironiske – og ofte temmelig illusionsløse og pessimistiske – tekster. Her er bl.a. den kendte anti-H. C. Andersen-fabel ”Ørneflugt” om at det ikke nytter at være en ørn, når man er født i en andegård. Og i mange af de øvrige 11 fortællinger revser han menneskenes sløve vane- og konventionsbundne liv og deres små – oftest mislykkede – forsøg på at rive sig løs.
Året efter begyndte Pontoppidan udgivelsen af sin første store roman, ”Det forjættede Land”.
Som med alle sine andre værker hørte Pontoppidan aldrig op med at rette, bearbejde, forkorte og forlænge, og Krøniker udkom i flere ændrede skikkelser gennem de følgende år. Den udgave, Karsten Pharao læser fra her, er den af Thorkild Skjerbæk redigerede fra 1979.