De sårbare mænd

Udsendelse d. 6. - 12. januar. 2018
Udsendelse d.27.februar - 4.marts. 2016
Udsendelse d.18.-24.januar - 2014

Blandt urfolk over hele verden har det altid været et fast element i drenges indtræden i de voksne mænds rækker, at de skulle igennem et modningsritual. Et ritual hvor de siger farvel til barndommens forkælede privilegier, og i stedet bliver tvunget til at forholde sig til hvad de skal bidrage med i det fællesskab, de lever i. Det ritual er i den vestlige verden ikke længere så udbredt, og mandegruppeleder Aslak Estrup mener, at tabet af traditionens essens med at sige farvel til barndommens tryghed, gør mænd i vesten sårbare overfor livskriser, fordi de aldrig har lært at gennemleve smerte og tomhed.
Aslak arbejder med at guide mænd igennem deres livsovergange. Han arrangerer og afholder ”Vision Quests”- eller visionssøgninger – for mænd der står på tærsklen til et nyt kapitel i deres liv. På disse Vision Quests bliver mænd guidet til at opsøge og gennemleve deres indre tomhed på en helt ensom tur ud i naturen der typisk forløber over flere døgn. Her får de mulighed for at tage afsked med trygheden, og at finde svaret på hvilken rolle de skal spille i fællesskabet. Vigga Wagtberg taler med Aslak Estrup. 

MEDARBEJDER

Vigga Wagtberg