Den nye triumfbue

Udsendelse d. 27.decmber - 3. januar. 2026

For nylig var der premiere i Danmark på den franske instruktør Sébastien Demoustiers femte spillefilm Den nye triumbue. Filmen skruer tiden tilbage til først i 1980’erne, hvor den franske præsident François Mitterrand udskrev en international arkitektkonkurrence om opførelsen af et monumentalt stykke nutidig arkitektur for enden af en historisk akse, der går fra Louvremuséets Napoleongård via en lille triumfbue, videre langs Champs-Elysées op til Etoilepladsens store triumfbue og derfra i lige linje mod vest ud til Paris’ moderne forretningskvatyet La Défense.
Konkurrencen blev i 1983 vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, der foreslog en 111 meter høj kube, en terning med hul i midten, så den samtidig blev en bue, ikke over en militær sejr som tidligere, men en Mennesklehedens triumfbue, som Speckelsen selv kaldte den. Et vindue mod verden.
En fransk forfatter skrev mange år senere (i 2016) en roman om forløbet og tegnede et stærkt ironiserende portræt af Spreckelsen – i øvrigt behæftet med en del fejl og unøjagtigheder, som stadig findes, 10 år senere, i den nye film. Hvad er der på spil?
Jesper Tang har spurgt mediemennesket Dan Tchernia, der først i Paris, senere i Danmark har fulgt Spreckelsen og den nye triumbues tilblivelse på nært hold.

Foto: lecitationen.dk

MEDARBEJDER

Jesper Tang