Den Røde Sofa: Med andre ord

Udsendelse d.14.-20.april. 2018

Under temaet "grænseløs litteratur" inviterer Den Røde Sofa til gratis litteratursalon den 15. marts, hvor omdrejningspunktet er den aktuelle antologi "Med egne ord" - udgivet på Forlaget UDENFOR.

"Med egne ord" er 14 kvinders beretninger om seksuelle overgreb – fra ’daterape’ over voldtægt til seksuelt misbrug. Her samles personlige udtryk fra kvinder i alderen 20-60 år, der frit beretter om deres oplevelser – og de overlevelsesstrategier, der har været tilgængelige for dem. "Med egne ord" er blevet til på tre skriveforløb afholdt i vinteren 2017 i Poesiens Hus. Kvinderne valgte selv den litterære form, der passede dem bedst – fortælling, novelle, digt eller brev.

Til dette oplæsnings- og interviewarrangement kan man møde to af forfatterne, som i samtale med forfatter og projektleder for antologien, Iben Claces, vil åbne op for det taburiserede emne.

 

Iben Claces (f. 1973) er uddannet fra Forfatterskolen i 1992-94, har en efteruddannelse i storytelling 2015 og blev eksamineret Kunstgrebskonsulent i 2011.
Hun debuterede i 1994 med digtsamlingen "Tilbage bliver", for hvilken hun modtog Debutantprisen. Hun har siden udgivet både digte og fortællinger, senest "Breve fra en Indiensfarer" fra 2015. Til august udkommer hendes første novellesamling, den delvist selvbiografiske "Tærskler".
Iben arbejder til dagligt som konsulent og freelanceredaktør og interesserer sig for alverdens mytologiske billedsprog og arketyper. Hun har 20+ års erfaring som workshop-underviser i skriveprocesser for børn og unge, ældre, voksne og ’særligt udsatte’ – primært med skriveglæde som fokus og ønsket om at kunne videregive ”sprogets forløsende nøgle”.

Læs mere om antologien  
 

PROGRAMSERIE

Den røde sofa