Den2radio - Uge 22 - 2019

Udsendelse d.25. - 31. maj. 2019

Intermetzo
Intermetzo handler ikke så mærkeligt om det kommende Folketingsvalg, hvor det ser ud til, at Dansk Folkeparti står over for et valgnederlag, der vil halvere partiet. Tilbagegangen er en streg i regningen for et parti med monopol på konsekvent bagstræb og aktiv fremmedfjenskhed. Forskellen mellem DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs ligger i gradbøjning af ekstremismen mere end mentalitet som de mestendels er fælles om. Harmen over andre livsformer, gudsopfattelser og vaner – om det så er i fredelig trivsel og langsom tilpasning til det danske - har de i neonationalismen tilfælles.

Opvækst i Hitlers skygge
Niels Wolfgang Peters var i mange år en højt respekteret producent og producer for Radiosymfoniorkesteret og Radiokoret i Danmarks Radio. Nu fylder han snart 90 og kan se tilbage på et langt liv med mange dramatiske hændelser. Han blev nemlig født i Magdeburg, hvor han gik i skole og hvor han i 1944 oplevede de voldsomme bombardementer, der lagde hele den gamle by i ruiner. I en række udsendelser fortæller han om sit liv. Den første handler om hans opvækst i det nazistiske Tyskland

Norden i Europa: Kulturudveksling mellem Danmark og Bulgarien
Bulgarien kender de fleste her i Norden måske først og fremmest fra turistannoncer som feks ’Rejs til Bulgarien, hvor pengene rækker længere’. Bulgarien, der er medlem af EU, Nato og OECD, er Europas fattigste land.  Norden i Europa har en samtale med Allan Andersen, der er tidligere direktør for statens ejendomsselskab Freja, og som igennem mange år har tilbragt en del tid i Bulgarien. Han fortæller om samfundsforhold og kultur og om det lille kammerensemble Silhuettes, der giver koncerter flere steder i Danmark her i foråret.

Kinesere i Danmark 3
Et af de steder hvor det er synligt, at der er kinesere i Danmark, er kinesiske restauranter. Juan Chen fortæller om sig selv og hendes restaurant, hvor hun tilbringer mange timer hver dag. Dette er 3.del af serien "Kinesere i Danmark". 

Internationale danske klassiske solister – Christian Kluxen
Christian Kluxen som er denne uges solist er en ung dirigent med en lovende fremtid.
Chrtian Kluxen er nu chefdirigent for Victoria Symphony Orchestra i Victoria i Canada, og har dirigeret de fleste danske orkestre og stod i spidsen for opførelser af Madame Butterfly på Den jyske Opera i 2016, samt for Flagermusen med Aarhus Symfoniorkester i januar 2017. Dertil bl.a. Royal Philharmonic Orchestra i London og BBC Symfony Orchestra Belfast. Torsdag og fredag i denne uge 30. og 31. maj springer han ind til DRSymfoniorkestrets Torsdag- og Fredagskoncerter som afløser for den store russiske dirigent Yuri Temirkanov, der har meldt fra pga. sygdom. Det er ikke så lidt af en chance.

Refleksioner
’Refleksioner’ er oplæsning af Peter Zapffes historier. Denne gange er der tre korte historier.
Det er historien om den gamle tømrer, der fortalte Peter om at være naver og modstandsmand. Det er historien med titlen ’Kirurgi og Araldit’, der handler om drengen, der lytter til sin lægefars historie om at lappe en cirkusarbejder sammen og endelig historien ’Trappen’, om manden der kravlede op på 4. sal og både så, tænkte og hørte en del på sin vej op.   

Bob Dylan 6
Den2radio forsætter serien om Bob Dylan. Denne uge, som er den 6. af 10, har overskriften ’Tilbage til rødderne’. Han er stærkt ventet til Roskilde Festivalen.  Chr. Braad Thomsen, som er vært for denne uges program, har sammen med Asger Schnack skrevet bogen Bob Dylan - en guide til hans plader.

Alkohol i Norden - Norge
Serien om alkohol i Norden fortsætter med fokus på Norge. Vi har ringet til Ingeborg Rossow, som er forsker ved SIRU, Statens Institut for Rusmiddelforskning i Norge. Hun fortæller om baggrunden for de norske restriktioner for salg og konsumption af alkohol. Forbruget af alkohol er stigende i Norge, ligesom i de andre nordiske lande, og sandsynligvis af samme grund: den stigende købekraft, som betyder stigende forbrug inden for alle områder.
Men de norske alkoholregler har – ligesom i Sverige, Finland og Island – en baggrund i en særlig alkoholkultur, hvor man drikker hårdt for at blive meget beruset. Når Danmark som det eneste nordiske land har mere liberale alkoholregler skyldes det måske bl.a., at man her ikke i samme omfang drikker for at blive beruset, men i lighed med de sydeuropæiske lande drikker mere for nydelsen. Om der er tale om kulturelle vaner, som gennem længere tid kan ændres gennem tættere kendskab til andre måder at drikke på i de sydlige turistlande, må tiden vise.

Iransk sang og musik – kvinderne
I sidste uge fortalte filminstruktøren og forfatteren Christian Braad Thomsen om en iransk sanger og hans musik. I denne uge handler det om kvinderne i den iranske musik. En af de vigtigste sangerinder er Sima Bina. Hun har ikke kunnet optræde i sit hjemland i de sidste 40 år, for siden den iranske revolution har kvinder haft forbud mod at optræde, og deres plader må ikke forhandles i butikkerne. 2 andre iranske sangerinder skal vi også høre om - begge underviser i sang fordi de ikke må optræde offentligt - men det kan lade sig gøre at lave optagelser i sit eget hjem og få dem udgivet uden for Iran.
Foto: Jytte Nordholt