Den2Radio - Uge 23 - 2026
Udsendelse d.30.maj - 5.juni. 2026
InterMetzo
Georg Metz undrer sig over, hvad den amerikanske ambassadør i Danmark incognito lavede i Aalborg som uindbudt gæst til karnevalet. Ambassadøren fulgt af en halv snes personer heraf flere sikkerhedsfolk ankom i privat jet og blev afhentet af sorte limousiner. Han spadserede rundt med sine ledsagere forklædt som dansk roligan i skræddersyet fodboldkluns og hvide halvstrømper, bare knæ, kasket og solbriller. Forklædningen, eller hvad det nu var, havde mindre betydning, for ambassadøren vakte ikke opsigt, talte ikke med nogen, ingen henvendte sig, og da pressefolk efter sigende tilfældigt fik øje på den synligt forklædte anonyme almindelighed af en trumpistisk milliardær, fik ambassadøren pludselig travlt og gemte sig i folkemængden. En pudsig historie hvor man gerne ville have hørt ambassadørens egen begrundelse for den pointeløse forklædning. Hvorfor til karneval i Aalborg og hvorfor uden at give sig til kende? Hvorfor så tavs?
Kampen om den danske nationalsang
Den blev udråbt som sikker vinder efter en konkurrence dengang i 1819, hvor det gjaldt om at finde en dansk nationalsang, som fremover kunne synges, når vores fædrelandsfølelser skulle udtrykkes i ord og toner. Men her mere end 200 år efter er det de færreste der ved, at den danske nationalsang blev forfattet af Juliane Marie Jessen og hed ’Danmark, Danmark, Hellige lyd’ og endnu færre der kender historien om, hvorfor den siden blev fortrængt helt ud af sangbogen, så det i dag er Adam Oehlenschlægers ’Der er et yndigt land’, der har fået den plads, som rettelig tilkom hendes sang.
Liv i landdistrikterne: Landbrugets fremtid
Dansk landbrug har det mildt sagt svært. Etnologen Rasmus Blædel Larsen fortæller om landbrugets situation i udsendelsen 'Fremtidens landbrug i vores serie 'Liv i landdistrikterne'.
Feed the world: Ud med kød og ind med hirse og lupinbønner
Igennem et halvt århundrede har vi været vant til at supermarkederne bugner af mad, men fødevarerne kommer ikke automatisk på hylderne, de skal hentes fra ind-og udland. I år 2050 vil der være brug for fødevarer til omkring 10 milliarder mennesker i verden. Den jord hvorpå de fleste madvarer dyrkes, ligger som et lag på kun én meters dybde hele kloden rundt. Her spørger vi om verdens landbrug kan levere fødevarer til 10 milliarder og hvordan det skal gøres, og det vil Sven-Erik Jacobsen gerne prøve at svare på, han er professor på Københavns Universitet for plante-og miljøvidenskab.
Tage Baumann og den tyske efterkrigstids schlagermusik 17
"Du Muss ein Swein sein" . Det er overskriften på det 17. kapitel i Tage Baumanns tysklandskrønike. Vi skal denne gang ind i 1990erne.
Frederiksbergs historie 8
Stadsarkivar Henning Bro runder serien om Frederiksberg kommune af og fortæller om byudvikling, villaer, byens centrum og socialt boligbyggeri på Frederiksberg. Anne Eggen har tilrettelagt. Alle udsendelser om Frederiksbergs historie ligger som en serie.
Danske træskibe – en saga blot?
De gamle træskibe trækker folk af huse, når de ligger langs kajen i hver af vores mange danske havne, eller når de mødes til stævner og kapsejladser. Duften af tjære, linolie og lak og synet af master og tovværk nærer en længsel efter frihed og eventyr—og også turisterne elsker det. Men vores sejlende kulturarv og stolte traditioner omkring træskibene er i disse år under et hårdt økonomisk pres; skibene bliver opgivet, synker eller sælges til udlandet. Hvis ikke der gøres noget nu, er synet af danske træskibe i Nyhavn og resten af landet om få år en saga blot. Abelone Bregninge taler om træskibenes fremtid med direktør Jes Kroman og formand Ole Vissing fra Skibsbevaringsfonden, der tager hende med på en rundfart på ”Ring-Andersens Skibsværft” i Svendborg.
Pharaos klassikere: Henrik Pontoppidan: Idyl
En af Henrik Pontoppidans ædende ironiske fortællinger om klassesamfundet har den ironiske satire helt fremme i titlen. ”Idyl” hedder denne beskrivelse af de såkaldt ”gode, gamle dage” ude på landet, hvor de velbjærgede bønder holdt af at se sig selv som godhjertede velgørere i forhold til det lokale proletariat.
En italiensk komponist: Alessandro Scarlatti
Kirsten Rønn præsenterer den italienske barokkomponist Alessandro Scarlatti. Han var glemt i 250 år, men er nu genfunden og i den grad værdsat efter fortjeneste. Scarlatti levede i Rom og Napoli i en tid med politik, krige og intriger, og hans operaer har vundet fornyet opmærksomhed.
Foto: Anne Eggen
