Den2Radio - Uge 29 - 2022

Udsendelse d. 16. - 22. juli. 2022

Vi indleder vores anden sommerferieflade med en nyproduceret InterMetzo og derefter følger en række udvalgte genudsendelser.

InterMetzo
Georg Metz har givet ugens kommentar titlen ”Fortonende flertal – Parti i dobbeltsidig vælgersivning”. 

Niels W. Peters 2: Nye grænser
Niels Wolfgang Peters var i mange år en højt respekteret producent og producer for Radiosymfoniorkesteret og Radiokoret. Nu fylder han snart 90 og kan se tilbage på et langt liv med mange dramatiske hændelser, for han blev nemlig født i Magdeburg, hvor han gik i skole og hvor han i 1944 oplevede de voldsomme bombardementer, der lagde hele den gamle by i ruiner. I denne anden udsendelse fortæller han om den anden verdenskrigs slutning, hvor han og hans familie kom til at opleve grænsedragningen mellem de forskellige besættelseszoner på nærmeste hold.

Verden af i går 8
I dette afsnit af Stefan Zweigs erindringer beskriver han sin ungdomstid i Paris i 1904.
”Intet andet Sted følte man med vaagne Sanser det at være ung saa identisk med hele Atmosfæren som i denne By, der aabner sig for alle, og som dog ingen helt formaar at udgrunde.”
I næste afsnit giver Zweig en indfølende beskrivelse af de to store kunstnere Rainer Maria Rilke, østrigsk digter, og Auguste Rodin, fransk billedhugger, som han stiftede nærmere bekendtskab med i Paris. Karsten Pharao læser. Stefan Zweigs " Verden af i går", der er oversat til dansk af Helge Kjærgaard.

Ernest Chausson 1
Ernest Chausson levede i anden halvdel af 1800-tallet i Paris. Han var komponist, men var også begavet med andre talenter. Kirsten Rønn fortæller om hans usædvanlige barndom og spiller hans sangcyklus Poème de l'amour et de la mer - digt om kærligheden og havet. Det er Waltraud Meier, der synger med Philadelphia orkestret dirigeret af Riccardo Muti.'

Kais Historie 2
På opfordring fra mange lyttere genudsender vi her i 50-året for pornoens frigivelse serien ”Kais Historie”. Kai Bo Rasmussen fortæller om sin kriminelle karrierer på Vesterbro til Søren E. Jensen.
Søren E.Jensen har skrevet en bog om den tidligere hashsmugler: ’Røde Kai og hans kriminelle karriere’, der er udgivet på Gyldendal.

New York 5: Sundhedsfreak´en
Vi fortsætter oplæsningen fra Anne Mette Lundtoftes bog New York New York. Denne uges afsnit handler om musikeren John Cale, der var med til at danne den legendariske rockgruppe Velvet Underground tilbage i 1966. Det er Marianne Germer der læser og Søren E. Jensen har tilrettelagt.

Syndens hule
Erotisk litteratur er en spændende genre, men den bliver ligesom andre populære genrer sjældent taget alvorligt. Det er en skam, for den er både sjov, lystfuld, historisk relevant og sine steder kunstnerisk eksperimenterende. En gruppe litteraturhistorikere fra Aarhus Universitet har lavet en spændende podcast om genren, hvor du kan genhøre, få uddybet pointerne i artiklen og i det hele taget blive klogere på erotisk litteratur.

Filosofi 2: Stoicismen 
I det andet af fem programmer i programserien "Filosofi" handler det om stoicismen. Lasse Nyeng Hemicke og Thor Eiken Mulvad taler med Troels Engberg-Pedersen, som er professor ved det teologisk fakultet på Københavns Universitet, om stoicismens forskellige faser og hvad der karakteriserer dem. Programmet giver et overblik over de centrale skikkelser i stoicismen og en forståelse for stoicismens lange indvirkning på forestillingen om hvad det vil sige at være lykkelig.

Bob Dylan 8
Christian Braad Thomsen portrætterer en periode i Bob Dylans liv, hvor han trækkes med en blodig skilsmisse fra hustruen Jane og en hævnaktion fra pladeselskabet Columbia fordi, han tidligere havde forladt dem og skiftet til et andet selskab. Fra krise til triumf er Dylans personlige krise og en vigtig periode i hans liv, der medførte dels en søgen tilbage til de kunstneriske rødder og dels omvendte ham til kristendommen. I programmet kommer vi forbi mange af Dylans kendte såvel som mindre kendte sange.

Foto: Anne Eggen