Den2Radio - Uge 40 - 2018

Udsendelse d. 29.sep,- 5.okt.  2018

Georg Metz fortæller denne gang i sit Intermetzo om det absurde pressemøde i Danske Bank, da bankens egen redegørelse for hvidvasksagen skulle præsenteres, og hvert medie fik siger og skriver ét spørgsmål uden mulighed for opfølgning. Hvad burde en kritisk presse have gjort i den situation? Og hvad gjorde den?

Håndværk: Elektrikerfaget
den2radio’s serie om håndværk og fremtidens perspektiver på arbejde fortsætter i denne uge med elektrikerfaget. Elektricitet blev integreret i det europæiske og amerikanske samfund fra slutningen af 1800-tallet og frem. I nutiden er verden blevet elektrificeret på mange planer og vi tænker ikke så meget over, hvad der egentlig kræves af EL-forsyning og elektrikerarbejde bag de mange knapper, maskiner og telefoner vi trykker på hver dag og flere gange.  
Norden i Europa
Alt formidlet gennem et åbent nordisk el-marked – Nordens førerposition blev tidligere på året bekræftet på et globalt topmøde i Øresundsregionen om ren energi. Her deltog blandt andre et trekløver af EU-kommissærer og en lang række ngo´ere. Det var dem, der ofte til The Establishment´s hovedrysten lagde grunden til den danske vindmølleindustri, som i 2017 satte omsætningsrekord med godt 112 milliarder kroner.
Kastesigten
Teatermagasinet Kastesigten er tilbage med anmeldelser af aktuelle forestillinger på de københavnske scener. I denne uge er det to af teaterhistoriens sværvægtere: William Shakespeare og Adam Oehlenschläger, hvis stykker Richard d. 3 og Aladdin er blevet nyfortolket af to af den danske teaternutids største mestre: Jens Albinus og Christian Lollike.
Ronkedorerne
den2radio’s Ronkedorer er reduceret til det halve denne gang nemlig Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen, men de er i fin form og har medbragt hver sin bog. Den ene er Niels H. Kragh-Nielsens bog ’Straffet på livet’ om henrettelser i Danmark fra 1537 og 1892. Den anden er Lene Tanggaards ’Vanebrud’.
Procol Harum 3
Erik Kramshøj har i de seneste to uger fortalt om Procol Harums musik. I det tredje program tager han udgangspunkt i 1972 og i gruppens 6. album, som er en livekoncert indspillet i Canada med symfoniorkester og kor.
De udødelige 13
Vi trodser alle stereotyper om alderdom og samfundets udelukkelse af personer over 55 år i en serie udsendelser, som stadig lige aktuel, så derfor genudsender den2radio den uredigeret fra dengang. I 2015 blev det besluttet, at al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal foregå via nettet med farvel til blanketter, breve og andet papirarbejde til følge, men også en forbedring af borgerservice og en stor besparelse på de offentlige udgifter, og det handler ugens udsendelse om.
Billeder fra et liv 3
Pia Schutzmann er en af landets dygtigste og mest efterspurgte portrætmalere og har også skrevet nogle små selvbiografiske tekster ”Billeder fra et liv”. den2radio sender 7 afsnit om og med Pia Schutzmann, som hun selv læser op, og vi er nået til det 3. i denne uge.
Hymnus Amoris
Hymnus Amoris er Carl Nielsens første store kantate. Han og hans kone billedhuggeren Annemarie Carl Nielsen var på bryllupsrejse til Italien og blev i Padua meget optaget af Tizians billede af en ung mand, der i jalousi dræber sin elskede. Carl Nielsen lod sin egen tekst oversætte til latin, og dermed blev kærlighedskantaten til Hymnus Amoris.

Foto: Abelone Bregninge