Den2Radio - Uge 49 - 2020

Udsendelse d. 28.november - 4.december. 2020

Intermetzo
Formand for Venstre, Jacob Ellemann-Jensen kommer fra et pænt hjem med gode demokratiske værdier og rod i demokratisk debatform. Efter Inger Støjbergs Trumpefterlignende udtalelse om sumpen der skal drænes for Mette Frederiksen, fik han også mandet sig op til familiestandarden og bemærkede så kringlet som gørligt, at Støjbergs mening ikke var Venstres. Så nu er der igen ballade i det splittede parti med den tvetungede ledelse. Venstre ved man aldrig hvor man har. 

Det europæiske hus
I Det europæiske Hus – den2radios aktuelle programserie om EU og det europæiske samarbejde er der dels et interview med EU parlamentarikeren Morten Løkkegaard om projektet ’En ny fortælling om Europa’. Og dels har Ove Weiss en kommentar med overskriften ’Den mest ringe løn’. De to parter på det danske arbejdsmarked – arbejdsgiverne og fagbevægelsen - kæmper indædt mod det forslag til fælles minimumslønninger i Europa, som EU’s beskæftigelseskommisær Nicolas Schmit fremsatte sidst i oktober. De frygter for anslag mod den frie forhandlingsret som er grundpillen i den danske model.

Anslag
Anslag ser i denne uge tilbage på Donald Trumps primær-valgkampagne og spørger, hvem der egentlig kan tænkes at stemme på den kandidat? Man møder også en syngende fransk præsident Hollande på landbrugsmesse i Paris og noget så sjældent som en penisoperation.

Hall og Jensen præsenterer 1971
I denne uge præsenterer komponisten Martin Hall og forfatteren Søren E. Jensen det andet program i serien "1970-1979", som nu er nået til året 1971. Udsendelsesrækken præsenterer lytterne  for en række nedslag og stemningsbilleder samt et væld af historier fra og om perioden, der af en norsk barokgruppe er blevet kaldt "årtiet, som den gode smag glemte". Musikalsk er der tale om både popsange man havde glemt samt om klassikere og eksperimenter, der kun kunne se dagens lys i halvfjerdserne.

Søndagsfortælling: Puttes vrede
Søndagsfortællinger kalder forfatteren Jacob Skyggebjerg en serie med nyskrevne fortællinger, som han selv har indtalt.
Her fortæller han ’Puttes vrede’. Hun er taget med veninderne til Pride fejring på Rådhuspladsen for at vise sig solidarisk med LGBTQ-folket. Men det er som om det hele bliver lidt for meget for hende. Måske er hun ikke så tolerant som hun troede? Senere, til fest på Nørrebrogade, viser der sig måske en løsning.

Nordiske komponister: Kuhlau og Crusell
I serien med nordiske komponister handler det denne gang om en dansk og en finsk komponist sat op over hinanden. Og det er Friedrich Kuhlau og Bernhard Henrik Crusell. De to mødte aldrig hinanden men har mange fællestræk og er også hinandens modsætninger.  Crusell var virtuos på klarinetten, en af de allertidligste, og han komponerede mange værker for klarinetten og andre træblæserinstrumenter. Kuhlau var født i Tyskland men flygtede til København, hvor han blev kongelig kammermusikus og 'far' kan man godt sige til nationalskuespillet Elverhøj, men i den grad også berømt sine klaverstykker og sine mange værker for fløjte. 

Pharaos klassikere: Ak, hvor forandret 2
I novellen ”Ak, hvor forandret” udfolder Blicher i komediens form et elsket tema, som vi møder allerede i debuten, ”En landsbydegns dagbog” og også i andre af de kendte noveller, nemlig tidens forandrende magt. Fortælleren besøger sin studenterven hos dennes far, den gamle pastor Ruricolus, et sted i Himmerland. Der er netop høstgilde dagen efter på den store, lokale gård Tyreholm, og her møder vor fortæller en landsbyskønhed, Maren Tyrestrup, som ganske fordrejer hovedet på ham. Men den besøgende københavner gør en ret latterlig figur. Og det skal ikke blive bedre den følgende dag, hvor der er inviteret til andejagt på kammerrådens Svirumgård.

H.C.Andersens eventyr:’Noget’
Ugens H.C.Andersen er ’Noget’, altså eventyret ’Noget’. Han tilbragte julen 1857 på herregården Basnæs. Efter at have forkastet den oprindelige titelidé ’Fem brødre’ udgav han eventyret under titlen ’Noget’. I den samme jul skrev H.C.Andersen også ’Det gamle egetræs sidste drøm’. Det er Ove Sprogø der læser.

Jazzens historie, Ornette Coleman
I sin gennemgang af de store skikkelser i jazzens historie er Christian Braad Thomsen nået til altsaxofonisten Ornette Coleman, en musiker der flyttede grænser for jazzens udtryk. Som ung ikke lige velset alle steder, men i dag anerkendt som en af dem, der lagde grunden til det der kaldes ”free jazz”.

Foto: solvangsogn.dk