Den2Radio - Uge 5 - 2020

Udsendelse d.25. - 31. januar. 2020

InterMetzo
Georg Metz behandler i denne uge tv-serien om kong Frederik d.9. i sit Intermetzo. Det var en fejring af monarkiet, men et nederlag for kvaliteten, mener han.   

Autoimmune gigtsygdomme 2
den2radio sender det andet afsnit i en serie på tre om sjældne autoimmune gigtsygdomme. Caroline Falkenberg er 40 år og har den sjældne gigtsygdom lupus/SLE. Det er en autoimmun sygdom, som kun ca. 1.800 danskere lider af. At sygdommen er autoimmun betyder, at kroppen angriber sit eget væv. Også det raske. Men Caroline nægter kun at være syg, hun vil også have et liv. Hun har en søn på 14 år, en hund og så planter hun blomsterløg i haven.  Hun har et fleksjob tyve timer om ugen som hun passer, næsten uanset hvor skidt hun har det. Hun drømmer dog om et liv helt uden de mange uforudsigelige infektioner i kroppen, der følger med, når man har lupus. Vi tager med Caroline til Gentofte Hospital, hvor hun skal have taget prøver, noget der er en naturlig del af hendes hverdag.

15 kvindelige komponister fra 8 lande gennem 400 år, Agathe Backer Grøndahl
Serien '15 kvindelige komponister fra 8 lande gennem 400 år' har denne gang et portræt af den norske Agathe Backer Grøndahl. Hun havde en stor karriere som pianist og komponerede mange sange og klaverstykker og så blev hun sammen med sin mand en meget vigtig person i arbejdet for musiklivet i Norge. Norge havde først hørt til Danmark i mere end 400 år og derefter i union med Sverige til det endelig blev et selvstændigt land i 1905. Så et egentligt klassisk musikliv var der meget lidt af. Intet operahus og kun ganske få orkestre så nordmændene måtte udenlands hvis de ville uddanne sig eller hvis de ville høre store orkestre og dirigenter. Der havde Agathe Backer Grøndahl en passion - en meget vigtig opgave for at gøre et publikum bekendt med klassisk musik samtidig med sin egen karriere og et liv med mand og børn.

Pharaos Klassikere Mit livs levnet 1
I Pharaos Klassikere begynder Karsten Pharao i denne uge på en ny føljeton. Det er Carl Baggers roman fra 1835, ”Min Broders Levnet”, en fortælling der til dels udspiller sig på Guldalderens Biedermeier-samfunds dystre bagside, som man ikke hørte så meget om i datidens litteratur, som jo helst skulle være smuk og god og opbyggelig. Derfor fik Carl Baggers roman også en krank skæbne, og det fik han i øvrigt også selv.

Museer skaber viden, Proppen i hullet 
den2radio’s serie ’Museer skaber viden’ omhandler også historie. Historien om Danmark der jo har en geografisk placering, så landet ligger som en prop ind mod Østersøen. Den placering har gennem tiderne betydet meget for Danmark, for det har givet gode muligheder for at få store indtægter gennem told, men samtidig har det også betydet, at andre magter har været kritisk over for Danmarks mulighed for at udøve en kontrol over farvandene. Udsendelsen giver et overblik over betydningen for Danmarks strategiske placering fra vikingetiden og frem til nutiden, hvor man er blevet klar over den katastrofale betydning, placeringen kunne have fået under Den kolde krig, hvis der var udbrudt en konflikt.

H.C. Andersen: De små grønne
H.C.Andersens eventyr er heldigvis næsten uudtømmelig, og den2radio ligger inde med en stor del af dem læst op af tidligere tiders skuespillere. I denne uge hedder eventyret ’De små grønne’ om bladlus der lever i og af roser. Det er 1867 og det bliver læst af Helge Kjærulff-Schmidt i en gammel optagelse.

Mit livs legende
Forfatter og redaktør Henrik Wivel fortæller i en samtale med Jørgen Johansen om forfatteren Johannes Jørgensen og et af den danske litteraturs store erindringsværker ”Mit livs legende”. Henrik Wivel er for Det danske sprog- og litteraturselskab med til at redigere og kommentere en tekstkritisk udgave af Johannes Jørgensens store erindringsværk ”Mit livs legende”, der blev udgivet første gang i årene 1916 til 1928 og som tegner et fantastisk billede af dansk og internationalt kulturliv omkring år 1900.
De åbenhjertige erindringer og bekendelser dækker blandt andet forholdet til Georg Brandes og hans kreds, persongalleriet omkring det symbolistiske tidsskrift ”Taarnet” og opbruddet fra kone og børn i 1913.Forfatterens konvertering til katolicismen er et af erindringsværkets vigtige omdrejningspunkter.

Alex Riel, livsglæde ved trommerne
Alex Riel har siddet ved trommerne i et helt liv. Men han gjorde som hans far forlangte. Han tog en uddannelse som damefrisør og beviste dermed, at han evnede det og forlod frisørskolen med topkarakter. Men hans hjerte var til musik og ikke mindst til at spille trommer, og det var ikke til at komme udenom, det indså hans forældre hurtigt. Så han havde deres fulde velsignelse, da han siden blev en internationalt anerkendt trommeslager. Han har rejst verden rundt og spillet med de største navne, Monica Zetterlund, Ben Webster, Bill Evans, for blot at skrive enkelte fra listen. Men jazz var ikke det eneste, der var interessant, ingen grund til at holde sig tilbage fra pop, rock og klassisk, tænkte han, og han var med til at starte Savage Rose og kan også noteres for en lang årrække som trommeslager hos Sebastian. I år fylder han 80, men glæden og livet bag trommerne er lige så intakt, som da han som femårig dagligt modtog sin far med en trommesolo, når han steg af sporvognen, og kom hjem fra arbejde.
Alex Riel var forbi den2radio, hvor han fik en snak med Pia Koppelman, om sit liv og ikke mindst de valg har taget gennem tiden, når det gjaldt, at spille trommer.

Sciense Stories: Min Digitale Hjerneskade 3 
Information flyder hurtigt, i løbet af få årtier er verden blevet mindre og vi er i stand til at være med i det øjeblik tingene sker – også på den anden side af kloden. Det fortæller professor Sune Lehman i sidste program af serien Min Digitale Hjerneskade, hvor reporter Charlotte Koldbye undersøger, hvordan de digitale medier påvirker vores kollektive opmærksomhed.

Sciense Stories:Starlink 
Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida. Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt, mener mange, men antallet af satellitter – og vi taler om flere tusinde - kan gå hen at gøre det besværligt eller måske endda umuligt at observere fra jorden, så astronomerne er bekymrede. Andre kommercielle firmaer vil nemlig også i fremtiden tilbyde rumbaseret internet. Men er det et reelt problem eller bare nogle emsige astronomer, der bekymrer sig uden grund? Morten Remar har talt med astronom Mads Fredslund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet.

Foto:den2radio