Den2Radio - Uge 7 - 2017

Udsendelse d.11. -17. februar. 2017

Intermetzo
Georg Metz’ overskrift på ugens Intermetzo er ’Støjberg Rasmussen Henriksen Trump. Når beskytterne af nationale værdier selv ødelægger dem’.
At Bo
den2radio tager fat på en ny serie: AT BO – Bolig, By og Bæredygtighed.  ”Hvad er bæredygtigt byggeri?” besøger den2radio Statens Byggeforskningsinstitut - også kaldet SBI - og møder her 3 forskere og lederen af SBI for at høre om den aktuelle forskning. Vi forsøger at få bare nogle forklaringer på hvad der menes og vides om ”bæredygtigt” byggeri.
Internationale danske klassiske solister
den2radio's serie 'Internationale danske klassiske solister' portrætterer denne gang operasangeren Stig Fogh Andersen.
Kort men Godt
Vi skal til Roskilde Festivalen anno 2015, på en af de rigtig, rigtig varme dage. To unge mænd SKAL høre og se Paul McCartny. De kender ikke hinanden, men fortæller om den samme oplevelse med stor passion og lidt forskelligt udfald.
Kulturveksling med japanske overraskelser
De diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan blev etableret for 150 år siden. For at fejre jubilæet, vil der gennem 2017 derfor være besøg og udvekslinger af kulturene mellem de to lande. Det byder blandet andet på spændende, musikalske oplevelser, der for første gang krydser landegrænserne. 
Alberts lære 7 
I det 7. kapitel om Albert Camus handler det om moral og politik – ikke just et emne der er blevet ramt af forældelse.  I hører Camus selv fortælle om det intellektuelle klima i 1950’ernes Frankrig og uddrag af sonater og lieder for cello og klaver af Schubert. 
Tur i bil 
Forfatteren Naja Maria Aidt fik i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ’Bavian’ og her i den2radio læser hun selv en af novellerne fra samlingen ’Tur i bil’, og i forlængelse deraf får vi også Chopins sidste værk Mazurka i f-mol som Eugeni Kissin. 
Islamiske dynastier 6 
Lektor Joshua Sabih fra Københavns Universitet fortæller om muslimernes langsomme og problemfyldte erobring af Nordafrika. Senere fortæller direktør for Davids Samling, Kjeld von Folsach, om to koraner, den blå koran og barnepigens koran. Desuden et udskåret og bemalet træpanel og endelig den fantastiske marokkanske dobbeltdør.

Foto: Knus Steffen Nielsen