EU indefra

Udsendelse d. 11.-17.februar. 2023
Beskyttelse: Journalister under beskydning
Jan Simmen fra Radio Mælkebøtten ser på om det journalistiske fag er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben.
Mogens Blicher Bjerregård, der er dansk journalist og var fra 1999 til 2015 formand for Dansk Journalistforbund. Siden 2013 har han desuden været formand for European Federation of Journalists. Jan Simmen fra Radio Mælkebøtten taler med Mogens Blicher Bjerregård.
Foto: (Radio Mælkebøtten) logo og (Mogens Blicher Bjerregaard) Ekurd.net - Thomas Tolstrup