EU og udviklingsarbejde i Norden 1

Udsendelse d.21. - 27.juni - 2014

EU og udviklingsarbejde i Norden - om programsamarbejde for danske, svenske og norske regioner omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak.

I 1980’erne begyndte EU at investere i opbygning af samarbejde, der går på tværs af nationale grænser og regioner. Med tiden har  EU etableret rammer for en lang række programmer,– de såkaldte ”interreg-programmer” - som giver tilskud til interregionale projekter. EU investerer mange millioner EURO i interregional udviklingsbistand, men hvem har deltaget i programmerne ? Er det kun den offentlige sektor der udvikles eller er den private sektor og erhvervslivet også med ? Hvordan er det gået og hvad har man lært ?

I 2 udsendelser vil vi sætte fokus på et nordisk program, der handler om at øge samarbejdet omkring Øresund, Kattegat, Skagerrak og gøre det til ét sammenhængende område. ØKS-Programmet -  Ø for Øresund, K for Kattegat, S for Skagerrak - har netop afholdt seminar for at udveksle erfaringer fra perioden 2007 til 2013 – og for at introducere opstarten på interreg. Nr. 5, den næste programperiode for 2014-20 . Seminaret blev holdt på den Nordiske Højskole i Kungsälv tæt ved Göteborg og var en del af en større konferenceuge for nordisk samarbejde, ”Mötesplats Norden” med deltagelse af bl.a. Nordisk Ministerråd.
Den2radio er taget med til seminar for ”Nordiska samarbeten i EU-perspektiv” og taler med Niels Boye, leder af Kattegat-Skagerrak-kontoret, Merete Røder, leder af Øresunds-kontoret, Susanne Robertson fra European Enterprise Network og Gerry Andersson fra Högskolan i Halmstad.  

Udsendelse produceret af:
Kristina Grosmann Due

Udsendelserne er blevet til med støtte af Clara Lachmanns Fond.

 
 Vil du vide mere :
www.interreg-oks.eu
www.motesplatsnorden.se
 

 

 

MEDARBEJDER

Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

EU og udviklingsarbejde i Norden