Europaprofilen 6

Udsendelse d.19. - 25.april - 2014

Valget til Europaparlamentet rykker nærmere, den 25. maj skal danskerne til valgurnerne. I denne udgave af Europaprofilen kan du høre formanden for Grænseforeningen Finn Slumstrup og redaktør Jørgen Johansen tale om FUEF, en paraplyorganisation for Europas nationale mindretal, der arbejder for bevarelsen og udviklingen af de europæiske mindretals identitet, sprog, kultur. FUEF blev dannet i 1949 – samme år som Europarådet – og repræsenterer 91 medlemsorganisationer fra 32 europæiske lande. Den europæiske mindretalsunion, der har hovedsæde i Flensborg, holder kongres i Flensborg i begyndelsen af maj, og her bliver et vigtigt tema valget til Europaparlamentet. Journalist Ove Weiss har kaldt sin kommentar ”Når liberale ta´r sig friheder” og fortæller om modsætninger og dilemmaer i den liberale gruppe i EU-Parlamentet. Anette Bruun Johansen er vært og EuropaProfilen produceres med støtte fra EU-nævnet.

Her kan I læse hele Ove Weiss´ kommentar:

Når liberale ta´r sig friheder

Kreativiteten vokser i takt med, at EU-valget 25. maj nærmer sig; det gælder både EU-kandidaternes sproglige udfoldelser og den lokkemad, som partierne kaster til vælgerne. Især synes de liberale grupperinger at ta´ sig friheder, som senest har ført til Liberal Alliances afvisning af valgforbund med VK-partierne. Her synes kreativiteten i mere end én forstand grænseoverskridende hos partiets spidskandidat, som – skulle nogen være i tvivl – hedder Christina Egelund. Hun er allerede i gang med at danne en ny gruppe i Europa-Parlamentet bl. a. med det nye parti ”Alternative für Deutschland”, som vil standse hjælp til kriseramte EU-land, opløse euro-samarbejdet og muligvis genindføre D-marken. Svigtende realitetssans synes at være fællesnævneren for de to partier. Liberal Alliance fik ved EU-valget i 2009 0,6 pct. af stemmerne, et mandat kræver omkring 8 pct. Så selv om partiets hovedsponsor, Saxo Bank, gennem anden sponsorvirksomhed har erfaring med at betvinge bjerge og nå de højeste tinder, synes Christina Egelunds flugt på fantasiens vinger at ville ende i det dybe fald.

   Men bortset fra det, kan det ikke bortforklares, at den liberale gruppe i EU-Parlamentet – ”Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa”, hedder den – rummer en lang række modsætninger og dilemmaer, som svækker gruppens indflydelse på europæisk politik, der i vidt omfang overlades til de konservative og Socialdemokraterne. Anført af føderalisten, den tidligere belgiske statsminister Vonhofstadt, er en stor del af den liberale gruppe tæt på enstats-tanken, reelt en fælles regering i EU med mindre grad af selvbestemmelse i medlemslandene, f. eks. forestiller føderalisterne sig en fælles europæisk finanslov.
   Venstres medlemmer af Europa-gruppen er mere moderate. Under de senere måneders debat om ikke mindst velfærdsydelserne har partiet på Christiansborg i hvert fald verbalt lagt afstand til flere af de centrale beslutninger, som blandt andre daværende statsminister og Venstre-formand, Anders Fogh Rasmussen, var med til at træffe på social- og arbejdsmarkedsområdet allerede i 2004. Det fik Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til på partiets landsmøde forleden at beskylde Venstre for at bluffe om EU – citat:
   ”Venstre og de Konservative forsøger at bilde vælgerne ind, at de repræsenterer en mere EU-skeptisk linje, end de i virkeligheden gør,” sagde Samuelsen – og fortsatte: ”Det er tåkrummende at se på den måde, som både Lars Løkke og Lars Barfoed forsøger at overbevise folk om, at de er klar til et opgør med EU. I virkeligheden repræsenterer de præcis samme linje som Socialdemokraterne og Radikale Venstre, nemlig at EU-reglerne skal følges,” sagde han og forsøgte selv at fiske i de EU-skeptiske vælgeres rørte vand med denne tilføjelse om den såkaldte danske velfærdseksport til andre EU-lande – citat: ”Der er kun én vej at gå i forhold til EU, og det er at bryde EU-retten og tage de retssager, der måtte komme,” fastslog Anders Samuelsen.
   Men her blev han fanget i – undskyld – sit eget fiskenet. Kampfællen – helt fra den tid, hvor de begge repræsenterede Radikale Venstre på Vestsjælland – Simon Emil Ammitzbøll, som i dag er politisk ordfører for Liberal Alliance, anklagede sin partileder for nøjagtig samme spekulation i vælgernes EU-skepsis, som Samuelsen beskyldte VK-partierne for, oven i købet med krumme tæer. På landsmødet sagde Ammitzbøll som svar på partiformandens beretning – citat: ”Som politiker må man ændre lovgivningen, hvis man er uenig i den. Borgerne skal have sikkerhed for, at deres retsstilling opretholdes. Lov må være lov, og lov skal overholdes. Det gælder i enhver sag.” – citat slut.
   Egentlig overraskende, at Anders Samuelsen ikke havde taget højde for denne løftede pegefinger fra sin egen ordfører, for Ammitzbøll var for kun få uger siden ude med støtteerklæring til Venstres Birthe Rønn Hornbech, som ligeså bemærkelsesværdigt opfordrede statsminister Helle Thorning-Schmidt til at foretage en juridisk kulegravning af de omstændigheder, der i 2010 førte til, at VK-regeringen – Rønn Hornbechs egen regering – fratog EU-borgere ret til fuld børnecheck de første to år i Danmark.
   Men denne ”tagen sig friheder” til forskellighed kan være i bedste overensstemmelse med liberalt tankesæt, og i så fald venter måske nye individuelle udfordringer lige om hjørnet af valget den 25. maj. Her kan det nemlig ikke udelukkes, at den liberale gruppe i EU-Parlamentet får tilført endnu en anderles liberaler, tilmed bragt til døren af folkesocialistiske vælgere.
   Historien er kort den, at gentages valgforbundet fra EU-valget i 2009 mellem Socialdemokraterne, de Radikale og SF, kan den radikale spidskandidat Morten Helveg Petersen i givet fald blive valgt ind i Parlamentet på stemmer afgivet til SF og måske ikke mindst til SFs spidskandidat, Margrethe Auken, som ved valget for fem år siden blev den næst største stemmesluger med omkring 200.000 personlige stemmer – og tilsluttede sig den grønne gruppe i Parlamentet. Skulle det ske, vil Morten Helveg i bedste social-liberale tradition melde sig ind i den liberale Europa-gruppe, ligesom f. eks. det britiske søsterparti Liberaldemokraterne, og li´som radikale Lone Dybkjær også gjorde det, da hun blev valget i 1994 i et ganske vist mindre kontroversielt – det vil sige et borgerligt-liberalt – valgforbund med Kristeligt Folkeparti, i dag Kristendemokraterne. Noget andet er så, at supereuropæeren Morten Helveg Petersen formentlig vil være i bedre overensstemmelse med Vonhofstadts føderalistiske tanker, end Venstre i hvert fald foregiver at være. 

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Europaprofilen