Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Hvorfor jordreform nu ?

Udsendelse d.8. -14.oktober. 2022

Multifunktionel jordfordeling er et puslespil mellem et områdes lodsejere, hvor deltagerne planlægger indbyrdes og samtidig køber og sælger jord. Resultatet bliver, at lodsejerne, der lader jord gå ud af drift, får tilbudt landbrugsjord i erstatning, og for alle deltagende lodsejere er målet at samle deres marker i større blokke eller på placeringer, så det giver god mening for deres bedrift. I tilfælde, hvor landbrugsbygninger bliver ”tilovers” forsøger Naturstyrelsen enten af sælge dem med et jordareal under 2 ha så der ikke længere er landbrugspligt. Eller med arealer på 2-5 ha, så bygninger eller ejendom kan bruges til mindre landbrug, til jagt mv.
Parallelt med Realdania’s initiativ (2014-18 ) til de 4 første projekter for multifunktionel jordfordeling blev der arbejdet for at etablere en statslig fond, hvilket skete i 2019 med en bekendtgørelse og opstart i 2020 af "Fonden for multifunktionel jordfordeling" under Landbrugsstyrelsen med mulighed for kommuner og Naturstyrelse af søge MUFJO-projekter.
I projekterne for multifunktionel jordfordeling er arbejdsformen deltagerbaseret og igangsat af Realdania. Der forhandles og planlægges med aktiv involvering af lodsejerne  - og med inddragelse af lokale foreninger, erhvervsliv og lokale myndigheder. På engelsk kaldes arbejdsformen ”collective impact” og på dansk ”kollektiv virkning” 
Projekt Fremtidens Bæredygtige Landskaber har Søren Møller som formand og Helga Grønnegård som sekretariatsleder.
Forsidefoto: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
 

Illustration:  Collective Impact, Realdania
Bag projekt Fremtidens Bæredygtige Landskaber er et samarbejde mellem bl.a. Kommunernes Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug,  Økologisk Landsforening, Danske Skovforening, Danva, Dansk Energi, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk sportsfiskerforening, Friluftsrådet og DGI. 
De 4 første pilotprojekter for multifunktionel jordfordeling blev realiseret  2014 -2018 og det skete i Jylland – i Ringkøbing-Skjern, i Skive, i Jammerbugt og ved Mariager fjord.
Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer mente i starten af  2019, at ved hjælp af multifunktionel jordfordling kunne omkring 100.000 ha landbrugsjord udlægges til natur eller omlægges til græsningsarealer. 
I løbet af 2018-19 vedtog Miljø- og Fødevareministeriet at etablere en multifunktionel jordfordelingsfond for perioden 2020-2022 under Landbrugsstyrelsen. Ordningen kom med 150 mill.kr.  heraf 104 mill.kr målrettet til direkte køb, salg og bytte af jord; og efterfølgende er der tilført ekstra 20 mill. Midlerne var først målrettet et areal på ca. 7.000 ha og siden forøget til 11.000 ha.

 

 

Med 2 ansøgningsrunder i 2020, 21 og 22 har de enkelte  kommuner i samarbejde med Naturstyrelsen  kunnet søge MUFJO-projekter og sidste ansøgningsrunde kører til og med 31 oktober 2022. Ialt 9 projekter har fået samtykke hvoraf et projekt i Tønder er helt gennemfør og yderligere 4 projekter har i 2022 fået betinget samtykke. Projekterne omfatter ialt ca. 8.500 ha.
En evaluering af 9 projekter er gennemført

 



JYLLAND
Bjergby-Astrup-Slotsved Skov, Hjørring Kommune (1.000 ha)

Bjergby-Astrup-Slotsved Skov - et multifunktionelt jordfordelingsprojekt - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
Skals Ådal, NST Himmerland og Mariagerfjord-, Viborg og Randers Kommuner (1.000 ha)

Skalsådalen – et multifunktionelt jordfordelingsprojekt - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)
Halkær Ådal, Vesthimmerlands Kommune (600 ha)

Aarhus Ådal, Aarhus Kommune (300 ha)
Aarhus ådal - et multifunktionelt jordfordelingsprojekt - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)

Nørreådalen, NST Himmerland og Viborg Kommune (700 ha)
landbrug/arealer-og-ejendomme/jordfordeling/multifunktionel-jordfordeling-mufjo/multifunktionelle-projekter/noerreaadalen/

Endelave Horsens Kommune (750 ha)
Endelave - et multifunktionelt jordfordelingsprojekt - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)

Tim Å, Ringkøbing-Skjern Kommune (325 ha)

Kongeå-projektet, Esbjerg Kommune (891 ha)

Margrethe Kog Nord, Tønder Kommune (685 ha)
landbrug/arealer-og-ejendomme/jordfordeling/multifunktionel-jordfordeling-mufjo/multifunktionelle-projekter/naturgenopretning-ved-margrethe-kog-nord/

FYN
Skovrejsning v. Svendborg, NST Fyn og Svendborg Kommune (675 ha)
landbrug/arealer-og-ejendomme/jordfordeling/multifunktionel-jordfordeling-mufjo/multifunktionelle-projekter/skovrejsning-ved-svendborg/

Holmehave, Assens Kommune, Vandcenter Syd og Hedeselskabet (600 ha)
Holmehaven - et multifunktionelt jordfordelingsprojekt - Landbrugsstyrelsen (lbst.dk)

SJÆLLAND
Solrød Bæk, Solrød Kommune (350 ha)

Nordskoven, NST Storstrøm og Slagelse Kommune (650 ha)
landbrug/arealer-og-ejendomme/jordfordeling/multifunktionel-jordfordeling-mufjo/multifunktionelle-projekter/nordskoven/

Mere om baggrund
Danmark  bruger p.t. 61% af sit areal, 14% til skov og resten til byer, veje etc. -  mest landbrug er der i Jylland. På top 10-listen over kommuner med største landbrugsareal er i Sønderjylland: Tønder nr. 1 og Åbenrå nr. 9. Herefter Ringkøbing-Skjern nr. 2,  Viborg nr. 3,  Herning indtager 4-pladsen, og Varde 6-pladsen. I Nordjylland kommer Ålborg ind som nr. 5 og Thisted som nr. 10.  De sidste pladser på top 10-listen indtages af Lolland som nr. 7 og Guldborgsund på Falster nr.8. (Danmarks Statistik). 
Danmark mangler arealplads – har Teknologirådet pointeret.   Danmark kunne godt bruge ekstra 40% areal, når de forskellige mål i den grønne omstilling skal opfyldes og der skal være plads til landbrug, skov, bioenergi, vindmøller, solenergi, natur og biodiversitet, byudvikling og trafik, rekreation, udvikling med boliger og virksomheder.

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Landbrug: Klimaforandringer udenfor Danmark kan føre til øget pres på dansk fødevareproduktion.
Skov: Folketinget besluttede i 1989, at skovarealet skal fordobles i løbet af 80-100 år.
Klimatilpasning: Våde områder vil vokse i takt med klimaets forandring, og områder i det åbne land kan blive oversvømmet for at undgå oversvømmelser i byområder.
Naturområder: Sammenhængende naturområder og områder med urørt natur kræver plads.
Energi: Dyrkning af biomasse til energiformål og placering af vindmøller og solenergi-anlæg på kan vise sig at kræve store ekstra arealer.
Byområder, veje, sommerhusområder mv. : Ventes at vokse som følge af den økonomiske udvikling, befolkningens adfærd og behov for øget mobilitet.
Illustration & reference: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Teknologirådet 2017
 

Medvirkende:
Helga Grønnegård, Sekretariatsleder, Collective impact - Fremtidens Bæredygtige Landskaber   

Serien om Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur er støttet af 

 
  

 

MEDARBEJDER

Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Fødevareproduktionens natur og arkitektur