Feed the World 2. Ud med kød og ind med hirse og lupinbønner !
Udsendelse d.14. - 20. september. 2024
Udsendelse d. 9.-15. januar. 2021
Udsendelse d. 11.-17. august. 2018
I 2050 vil verdens befolkning være på ca. 10 milliarder mennesker. Vil der være mad nok til alle ? Ja sandsynligvis. Som udgangspunkt spildes ca. 30% af verdens færdigproducerede fødevarer og i nogle dele af verden spildes masser af høst på grund af dårlige vilkår for opbevaring og transport.
Derudover er kød meget dyrt at producere for planetens økosystemer. I Europa og USA er vi storforbrugere af kød, og her skal trappes ned. Mange befolkninger i de afrikanske lande og Kina har p.t. råd til meget lidt kød, men efterspørgslen stiger samtidig med generel velfærd og naturressourcer vil ikke kunne holde til det. Hertil kommer udslag af klimaforandringer – skybrud og tørke, ekstremt vejr i det hele taget., hvilket påvirker det globale madsystem og kalder på forandringer.
Der forskes i fødevarer mange steder, bl.a. på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU hvor der eksperimenteres med alternativer til de klassiske afgrøder hvede, majs og raps, som kræver forholdsvis meget vand (regn). Vi kan lære af både Sydamerika og Afrika, hvor man er bekendt både med afgrøder, som er beskedne i krav til vand og jordens næringsindhold, kan tåle både varme og kulde – og dermed er meget robuste eller resiliente.
I stedet for store marker eller fødevare-landskaber med kun 1 afgrøde kan vi også bruge princippet om samdyrkning af afgrøder, der også er blevet brugt i afrikansk landbrug, men ellers mest er kendt fra økologisk og biodynamisk landbrug.
Alternativer til hvede, majs og ris
Quinoa er dyrket i Andesbjergene i 6000 år og næst-vigtigste fødevare efter kartofler -Inkaerne opfattede quinoa som en hellig afgrøde, hvor den af spanske kolonister blev set ned på som ”indianer-afgrøde”. Quinoa er ikke en kornsort, men tilhører den samme familie som f.eks. Amaranth - og både frø og blade kan spises. Quinoa-frø er indeholder både meget protein og mange sunde aminosyrer. Quinoa er ved at slå igennem som dansk afgrøde, man kan dyrkes mange andre steder i Europa. Hirse er også i fokus m.h.p. fremtiden og den dyrkes i forskellige sorter i mange afrikanske lande.
Amaranth kendes både fra Sydamerika og Afrika, hvor planten høstes for frø og blade. Frøene indeholder ligesom quinoa både protein og aminosyrer, kan også bruges til mel og brød – og indeholder ikke gluten. Amaranth-blade bruges meget i afrikansk mad – som spinat.
Foto: Sov True Seed.com
Alternativer til soya
Der forskes også i nye proteinafgrøder som alternativ til den soya, som dyrkes under med stort forbrug af kunstgødning og pesticider i Brasilien og Argentina, og som Danmark bl.a. importerer både bl.a. som foder til landbruget.
Lupiner – ikke have-lupiner – men landbrugs-lupiner er blevet dyrket i Europa i oldtiden.
Det er en plante, som gror fint i sandjord og den I Danmark for 100 år siden, dyrkede vi lupiner men især som natur-gødning til jorden. I 1930’erne blev lupin dyrket som foderafgrøde, men blev droppet til fordel for import af soya. I Østeuropa og Sovjet, hvor det ikke var muligt at importere billig amerikansk soya, fortsatte dyrkningen af lupiner. Lupin er også meget udbredt i Australien og i Middelhavs-landene, bl.a. Portugal.
Ligesom hestebønner, linser, ærter mv. er lupin en plante, der gror fint i sandet jord, selv producerer kvælstof og dermed beriger jorden med gødning. Bønnerne er en god fødevare, der indeholder masser af protein og smager lidt som kikærter.
Foto: Adelino, lupinbønner i olivenolie
Firmaet Adelino ved Christina da Silva, der sælger portugisiske delikatesser har også lupinbønner i sit sortiment – både til kogning og som færdige snacks.
Alternative olieafgrøder
Soya, raps, majs, solsikker mv. dyrkes også i høj grad for deres indhold af olie, men der findes andre muligheder. En gammel afgrøde i Danmark, som har været glemt, men som der nu eksperimenteres med hedder Sæd-dodder, en righoldig og robust plante med stort olie-indhold.
Foto : Sæd-dodder fra Wiki
Vil du vide mere
Se hjemmesider for:
Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU
Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), KU
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Institut for Idræt og ernæring, KU
Institut for Agro-økologi, Århus Uni.
Fotos Kilde: Gabriela Alandia – Protein2Food project, Taastrup – Denmark.
Forsidebillebe: Foto: Testdyrkning af Amaranth-blade, 2016, Inst. F. Plante- og Miljøvidenskab, KUA)
