Museer skaber viden: Ford i Danmark
Udsendelse d. 19. - 25. oktober. 2024
Udsendelse d.4. - 10.april. 2020
Udsendelse: 18. - 24.november. 2017
Det ville også i dag have givet store overskrifter, hvis en bilproducent besluttede sig for at åbne en samlefabrik i Danmark. Opmærksomheden var ikke mindre i 1919, hvor der ikke blot startede en fabrikation af et nyt og interessant højteknologisk produkt som en bil, men der var også tale om en ny måde at fremstille på med samlebåndsproduktionen. Dansk Ingeniørforenings medlemmer kunne, som det fremgik af artiklen ”Besøg paa Ford’s Automobilfabrik” i Ingeniøren i 1920, komme med på en tur på fabrikken, og så hvordan en daglig fabrikation af 28 vogne kunne klares af fabrikkens arbejdsstyrke på 175 mand. Samlebåndet var så nyt, at man ikke havde et dansk ord, men brugte det engelske Conveyer:
Den meget interessante Montering af Chassiet foregaar paa en Conveyer – et Slags Spor, der ligger i en passende Højde fra Gulvet og strækker sig gennem hele Værkstedets Længde. Paa den ene Ende af denne Conveyer anbringes den andetsteds samlede Ramme, og nu begynder Monteringen af de enkelte Dele paa Rammen, idet der langs Conveyeren er anbragt forskellige Hold af Arbejdere, der umiddelbart i deres Nærhed har oplagret de respektive Details, som dette Hold skal montere på Chassiet, f. Eks. Foraksel, Bagaksel, Hjulene Motor, Selvstarter, Dynamo, Køler Skærme etc.
Produktionen blev senere udvidet betydeligt, da Ford byggede en ny fabrik i Sydhavnen.
Det var ikke blot samlebåndet, der var nyt, det var måden at arbejde på også, fortæller museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen i udsendelsen. I USA havde Ford udviklet tanker om, hvordan man skulle organisere arbejdet, forholdet til samfundet og til fagforeninger, det man kalder Fordisme. Der var på det tidspunkt hos Ford ikke plads til fagforeninger og anden organisering af arbejderne, hvad der stod i en stærk kontrast til, hvordan arbejdsmarkedet fungerede i Danmark. I årene blev meget klaret ved uofficielle aftaler, så ledelsen i Danmark både kunne leve op til kravene fra hovedkvarteret i Detroit og en dansk virkelighed. Et eksempel på en stærk konflikt var kravet om, at arbejderne ikke måtte drikke øl til frokosten! Det førte til et stort drama, der som Lars K. Christensen fortæller handler om mere end øl.
Billeder. Øverst Fort T klar til levering . Næstøverst Ford T på samlebånd, bagved ses værktøjsudleveringen. Billederne er fra fabrikken i Sydhavnsgade 25, København S. Billederne er fra omkring 1925.
Medvirkende: Lars K. Christensen har en ph.d.-grad og er museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet i afdelingen Nyere Tid og Verdens Kulturer. Hans forskning beskæftiger sig hovedsageligt med arbejdshistorie og industrisamfundets kulturelle historie.
