Forskning & Videnskab: Livslang læring 4

Udsendelse d.13. - 19.juni. 2015
Karrierevejledning
I ens arbejdsliv kan der være valg for at skabe mening med ens arbejde, og få det til at hænge sammen med fritids- og familieliv. Man kan have brug for vejledning for at tage de valg, og på samme måde som man taler om livslang læring, taler man tilsvarende om livslang vejledning.
Pia Cort har forsket i den vejledning, der bliver stillet til rådighed. Et spørgsmål man kan stille er, i hvor høj grad den er kendt af dem, der har brug for den, og i hvor høj grad den er med til at understøtte de ønsker, som man fx kan have til at skifte branche.
I forbindelse med forskningen i vejledning, har Pia Cort benyttet Den narrative metode. Hun fortæller om metoden og de særlige indsigter man kan få med den i forhold til kvantitative undersøgelser.
Medvirkende
Pia Cort er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. Hun forsker primært i livslang læring, erhvervsuddannelse og vejledning.
Litteratur
Cort, P., & Thomsen, R. (2014). Narratives about labour market transitions. Research in Comparative and International Education, 9(3), 313-327
Cort, P., Thomsen, R., & Mariager-Anderson, K. (2015). Left to your own devices: The Missed Potential of Adult Career Guidance in Denmark. British Journal of Guidance and Counselling, 16.
Øverste foto: Campus Emdrup. Fotograf: Jørgen Weber. Nederst: Pia Cort (Aarhus Universitet)