Fra Nørrebro til Nashville

Udsendelse d.8. - 14.januar. 2022
Udsendelse d. 30.april - 6.maj.  2016
Udsendelse d. 24. - 30.januar - 2015

Maria Bangsgaard Køster er 27 år og forelsket. I countrymusik og i cowboystøvler, westernskjorter, Stetson-hatte og cowboyslips. Hun deler en lille toværelseslejlighed på Nørrebro i København med en veninde, men hun drømmer stort. Det meste af sin vågne tid bruger hun på at designe og sy Western Wear – tøjet som enhver countrymusiker med respekt for sig selv har på. Hun er netop blevet bachelor i design og tekstilformidling fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium med et tolvtal. Nu er hun ved at starte sin egen virksomhed, hvor hun skræddersyr westerntøj. Og så kan hun fortælle en historie eller to fra countrymusikkens hovedstad, Nashville, hvor hun var i praktik hos manden, der gjorde Johnny Cash til ’The Man in Black’.

Klik ind og se tøjet, produceret under mærket North Country Maiden:

Tilrettelæggelse og foto: Evelina Gold
Teknik: Jytte Nordholt