Fransk-danske forbindelser

Udsendelse d. 20. - 26. januar. 2018

Bernstorff_Slot

De fransk-danske kunstforbindelser under enevælden har sat sig fysiske spor, som det ses med Bernstorff Slot, som den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) har tegnet. Man kan også nævne Jacques-François-Joseph Saly (1717-1776), der ses på øverste billede, hvor man i baggrunden kan se det værk, som han er mest kendt for, rytterstatuen af Frederik V, der står foran Amalienborg.

Jardin og Saly er nogle af de franskmænd som museumsinspektør Ulla Kjær fortæller om i udsendelsen, hvor hun fortæller om den betydning, de fik som kunstnere, som lærere ved Kunstakademiet, og hvordan deres ophold i Danmark endte. Der var i mange år en vigtig påvirkning fra Frankrig, hvor franskmænd tog til Danmark for at arbejde, og på den måde bidrog til den danske kultur. Som man kan høre i udsendelsen, var en bygningsdetalje på Bernstorff Slot noget, der kom til at præge dansk arkitektur årene fremover. Nok var de franske uddannet i en kultur, hvor der var mange midler til rådighed, men en arkitekt som Jardin forstod også at tilpasse sine arbejder, så de passede til et knap så velstående dansk samfund, og udvikle en enkelhed, der kan følges langt op i tiden.

Frederik (IV)

Internationalt og nationalt

Den franske indflydelse blev efter tiden med Struense mødt med en modreaktion, hvor udlændinge blev uønskede, og Danmark mistede derfor både Jardin og Saly, der tog tilbage til Frankrig. Herefter lukkede Danmark mere og mere om sig selv, mens riget blev mindre og mindre.

Det var ikke kun de franskmænd, der kom til Danmark, der skabte de kulturelle og kunstneriske forbindelser mellem landene, det var også de personer, der tog til Frankrig for at blive uddannet som kunstnere eller på dannelsesrejser, som den senere Frederik IV, der ses på billedet (billede 3) malet af Ludvig den XIV’s hofmaler Hyacinthe Rigaud (1659-1743). Billedet er også et eksempel på, hvordan franskproducerede kulturprodukter blev importeret til Danmark.

Den unge Frederik skulle kunne tale fransk for at begå sig i Frankrig, men det var kravet for dannede mennesker (lige som tysk var et væsentligt sprog), og tiden under enevælden kan også beskrives som en tid, hvor Danmark var åben over for internationale forbindelser og forstod at bruge fremmed kultur, så det blev til en del af det danske.

Læs mere

Man kan læse mere om emnet i Ulla Kjærs  Fransk elegance og dansk snilde, fransk-danske kunstforbindelser i den danske enevældes tid (University of Southern Denmark studies in history and social sciences 548). Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2017. Bogens titel er taget fra et forord, som Dronning Magrethe skrev til bogen En konges taffel. Guldsmedkunst og borddækning i det 18. århundrede, hvor hun omtaler Christian den 6., der indkøbte det elegante sølvtøj i Paris, men som lod københavnske sølvsmede lave kopier for at fremme de danske håndværkere.

Ulla Kjær

Billeder og medvirkende

Øverst: Jens Juel: Billedhuggeren Jacques-François-Joseph Saly, 1772, Statens Museum for Kunst.
Billede 2: Bernstorff Slot, fotograf: Henrik Jessen (CC BY-SA 3.0)
Billede 3: Hyacinthe Rigaud ,Portræt af kong Frederik IV som prins, 1693, Statens Museum for Kunst.

Ulla Kjær er museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet. Hun er mag.art. i kunsthistorie og blev i 2010 dr.phil. med disputatsen Nicolas-Henri Jardin – en ideologisk nyklassicist, Nationalmuseet 2010. Som en lidt mere nem tilgængelig indgang end sin 1.491-siders disputats, har hun skrevet Nicolas-Henri Jardin Den danske klassicismes franske fader. Hun beskæftiger sig med det kirkeantikvariske arbejde, har ansvar for museets antikvarisk-topografiske arkiv samt biblioteket.  Foruden de tidligere nævnte værker har hun bl.a. skrevet Roskilde Domkirke. Kunst og historie, Gyldendal 2013 og Nationalmuseet. Prinsens Palæ, Nationalmuseet 2011. Hun har skrevet 400 artikler til Den store danske Encyklopædi.

 

 

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Museer skaber viden