Hvad er liv?

Udsendelse d.21. - 27. november. 2015

I det første program i en serie radioprogrammer, der handler om forståelse af liv, taler videnskabsjournalist Jens Degett med de to forskere, Claus Emmeche og Jesper Hoffmeyer. Programmet handler om forståelsen af livets grundlag, om hvorfor det er så svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver programmet et svar på.
I de næste programmer, vil Jens Degett gå i dybden med at forstå livet og tale med forskere, som selv forsøger at skabe levende organismer i laboratoriet. Med forskere som har fundet helt nye og overraskende livsformer og forskere, som udforsker spor efter liv i universet.

Foto: Knud Steffen Nielsen

MEDARBEJDER

Jens Degett

PROGRAMSERIE

Forskning og Videnskab