I søvnens favn
Udsendelse d.26. juli - 1. august. 2025
Vi tilbringer vel ca. en tredjedel af vores liv med at sove, men næsten al historie og kulturhistorie handler om de andre to tredjedele. Det er egentlig mærkeligt, for vel sker der ikke så meget rent fysisk , mens vi sover – men omstændighederne, hvorunder vi gør det, kan fortælle meget om den måde, vi lever på også mens vi er vågne. Etnologen Mikkel Venborg Pedersen har udgivet bogen ”I søvnens favn” om søvn og sovevaner på landet fra 1600 – 1850. Han var i 2009 konstitueret overinspektør på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København og Bodil Grue tog derud for at se på nogle af alkoverne og sengene og høre om forfatterens arbejde med bogen. (Bogen er udgivet på Museum Tusculanums Forlag og udsendelsen er produceret i 2009)
Foto: WilliamDam.dk og natmus.dk
