InterMetzo : Kong Gulerods minde

Udsendelse d. 1.- 7. december. 2018

Intermetzo handler om et kongemord for 300 år siden – den svenske Karl d.12., der blev skudt mens han ved en belejring under den store nordiske krig var ude og inspicere svenskernes løbegrave. Hvem der skød er aldrig blevet opklaret, men i 1917 blev kisten åbnet til en retsmedicinsk undersøgelse og der kunne man på skudhullet se klart, at skytten – morderen – havde stået med kongen i profil og på kort afstand. Karl var inderligt usympatisk, en rå børste, brutal og selvhævdende, og dermed var Sverige, Norden og Europa befriet for en af de værste slagsbrødre i verdensdelens blodige historie. Sikkert især russerne har nok sendt en venlig tanke til Karls banemand, for svenskerne havde forsøgt at erobre Moskva, og i historiens lange stræk bør man i ligningen medregne mystiske ubåde på spionage i svenske farvande samt russisk annektering af Krim og opbringningen af ukrainske flådefartøjer i det Azovske Hav.

MEDARBEJDER

Georg Metz