InterMetzo: De ubekvemme rettigheder

Udsendelse d.9. - 15.september. 2017

Georg Metz har i denne uge givet sit Intermetzo overskriften: ’De ubekvemme rettigheder. Når regeringer vil revidere menneskeligheden’. Den europæiske forestilling om menneskets ret til juridisk korrekt frihedsberøvelse stammer fra England i 1215 – Runnymede ved Themsen hvor Johan uden land blev tvunget til at sætte sit kongelige segl under det store frihedsbrev Magna Charta. Men korrektheden har aldrig været en selvfølge og i retshistorien gennem tiderne må man konstatere at menneskers lovfæstede og praktiserede ret til fundamentale frihedsgoder i det hele taget er undtagelsen. Erfaringer om krig og diktatur, om statsløse og tusinder på flugt satte skub i en nyformulering af grundlæggende principper. Rettigheder måtte i ånd og bogstav opfattes som universelle, men de smukke hensigter nedfældet på papir har ikke været tilstrækkelige, har historien vist.

MEDARBEJDER

Georg Metz