InterMetzo: Det stålsatte metafor

Udsendelse d.14.-20.april. 2018

Georg Metz tager fat i begrebet metaforer i sit Intermetzo, metaforer på mange måder. Metaforen er uundværlig, det ved enhver der benytter sig af sproget. Metaforen gør ikke altid opmærksom på sin rolle som billedlig sammenligning, og modtageren går glip af pointen eller nogen benytter sig af lejligheden til at fabulere videre og ændre mening. Som Rip, Rap og Rup i en af klassikerne fra 50’erne, der har en elsket brevdue. Den låner Anders And lige, for han skal være væk fra Andeby i nogle dage og vil gøre sine hoser grønne hos Andersine med en romantisk hilsen og binder et brev om benet på duen. ’Dine øjne er som stjernerne, min pige’. Duen lander imidlertid hos nevøerne, der bliver rasende og retter teksten til ’Dine øjne er som kartoflens, min pige’ og sender duen af sted, og Andersine får en prop og modtager den forventningsfulde bejler ved at smide hans spejderbælte i hovedet på ham. Politikerne bruger også metaforer f.x. kulturministeren der bruger billedsprog som at mediefolk skal have ’hånden på kogepladen’, være ombord på ’brændende platforme’ og at ’DR er et fyrtårn’. 

MEDARBEJDER

Georg Metz