InterMetzo: Gaven til nationen

Udsendelse d.23.februar - 1.marts. 2019

Georg Metz spidder en situation med sin hvasse pen, og den situation handler om Klaus Riskær Pedersen, der har oprettet et politisk parti i eget navn. Fra pressemødet i sidste uge lød det fra ham: ’Jeg fortryder at jeg har lavet handlinger, der var af en sådan karakter, at de kunne forstås som ulovlighed, der ligefrem gjorde at jeg kunne straffes’. Vi lader det lige stå et øjeblik! Pressemødet burde kunne affærdiges som en fantasts fornyede tur i trapezen inden lukketid. Pedersens dåbsattest indikerer med et lavt aldersgennemsnit i danske lovgiverkredse ikke en lovende karriere som folkevalgt. Men det hele er i sidste ende et spørgsmål om tillid. Finder vælgere i tilstrækkeligt tal ikke Riskær tvivlsom, bliver Riskær valgt med givetvis 4 mandater. Den tid den sorg!

MEDARBEJDER

Georg Metz