InterMetzo: Grundskyldens grundskud

Udsendelse d. 30.november - 6.december. 2024

Georg Metz' ugentlige klumme, som i denne uge har overskrifterne : 'Grundskyldens grundskud' og 'Der var engang et håb om en social og forstandig boligpolitik'.
Over tid har risikoen, der betones af tilhængerne af opsparing i boligen, hvis man kan kalde pengepugeri i søvne noget så nobelt, vist sig at være til at overse. En alt for stor del af den beskæftigede befolkning til højre og venstre nyder godt af fidusen, så det bliver ved. Ældre lyttere vil med det yderste af hukommelsen, hvis man da ikke har læst sig til det i nyere danmarkshistorie erindre, at da Socialdemokratiet for mange år siden var påvirket af grundskyldstanken senere førte til påskud for en begrundelse for det noget umage regeringssamarbejde i den såkaldte trekantsregering, og det var Socialdemokratiet, De radikale og Retsforbundet fra 1957 til 1960. Retsforbundsfolkenes grundidé er at jord bør være offentligt ejet eller beskattet som erstatning for andre skatter og ikke objekt for spekulation eller blot indtjening for ejeren ved prisstigninger. Ofte er dette udtrykt i den ikke urigtige påstand, at man kan sove sig til en formue bare ved at blive boende i sin ejerbolig.

MEDARBEJDER

Georg Metz