InterMetzo: Hvo ser jeg mon komme
Udsendelse d.20. - 26.september. 2025
Georg Metz har fulgt med i diverse TV dokumentarserier med såkaldt direkte og aldrig set før-oplevelser som den britiske opdagelsesrejsekulturhistorieformidlende TV-personlighed i Viasat Bettany Hughes, blot som eksempel på fænomenet. Hun bevæger sig rundt i verden osende af højlydt begejstring, traver gennem byer, klatrer i bjerge, maser sig gennem jungler, klatrer på søjler og monumenter og trænger ind i historiske minder, gemt af vejen, overset. Men ikke af Bettany Hughes. Selv attraktioner lukket i århundreder med store sten er genstand for Bettany Hughes' nysgerrighed, den kan ikke tæmmes, om graven så er forseglet. Tv-mediet, der om noget er egnet til at producere naturlige overgange, følger almindeligvis gerne Bettany Hughes' fremgangsmåde. Det gælder kun om at fastholde de rastløse seere, så flest bliver hængende i næste time, når TV-personligheden forcerer endnu et forfalsket møde og slipper jubelen løs. TV-fortællinger i utal benytter sig af stilen. Den retoriske models begejstring, overraskelse, opkrudtet hjertelighed, når formidleren tilmed møder nogen i den åbnede grav, en arkæolog der tilfældigvis også boede i hulen: Hilse på, og hvad har I så fundet herinde, arkæolog Gravesen, der med en lille pensel og en teske - ih, altså, netop i det øjeblik efter års forgæves søgen afdækker en splint af Kristi Kors.
Med TV's generøse hjælpemidler kan man uafladeligt fortælle, hvem der er hvem, hvad de er, hvorfor og hvor gamle. Ankomsten og banken på døren, overraskelsen og glæden ved at mødet finder sted er en floskel som løgn på løgn i den konstruerede koreografi, hvori palæontologen altid på stedet finder en ny dinosaurer og børster forsteningen af, når TV stiller skarpt
