InterMetzo: Hvorfra du kommer
Udsendelse d. 16. - 22. august. 2025
Med overskriften 'Hvorfra du kommer' og her refererer Georg Metz til den engelske dommer sir Edvard Coke, der i 1604 slog fast, at hjemmet er et ukrænkeligt fristed: en fæstning for mennesket, en borg, et slot: My home is my Castle. Er man ikke glad for at komme hjem, har vi krisen. Forleden citerede pressen partichef Messerschmidt for at have opfordret en folketings kollega af anden etnisk oprindelse end Frederikssund, hvorfra Messerschmidt uanset det tyske navn stammer: Rejs hjem! Det skrev Messerschmidt møntet på en kollega, der blev både traurig og vred. "Vi vil ingen jøder have her i banken", er den besked gamle Levin i Nathansens 'lndenfor murene' fik i sin ungdom. Det kom Levin sig aldrig over.
