InterMetzo: Kanoner i jollen
Udsendelse d.1. - 7. juni. 2024
Georg Metz har kastet sig over den nye idé med, at Danmark skal til at bygge skibe igen - krigsskibe. Men da den danske bygge kapacitet jvf. debatten ikke just egner sig til at indgyde fjenden angst hæmmet forebyggelse, burde man måske mere åbent diskutere karakteren af et fremtidigt dansk søforsvar. Bevares vel: inden for Nato, men med øjnene fikseret på den formentlige kommende virkelighed, ifald Trump vinder hvad han måske gør, og at Nato fundamentalt skifter væsen og bliver de europæiske stormagters anliggende uden supermagtens hidtidige indiskutable overhøjhed i Europas sikkerhed. Et nyt Nato og USA med på en kigger eller på vej ud, betyder et nyt ententernes Europa, hvor mindre nationer bliver hørt i det omfang, deres militær alene kan præstere noget her og nu, andre naturligt forventer. Eksempelvis forsvare de indre danske farvande og gøre livet surt for en eventuel russisk aggressor – kan hænde ikke så eventuelt endda – der i skumle hensigter agter sig gennem bælt og sund.