InterMetzo: Lidt mer om dem derovre

Udsendelse d.13. - 19. maj. 2023

Intermetzo handler om kroningen i England med overskriften ’Efter Charles blev salvet på maven’. Den engelske historie er ikke mindst for kongernes vedkommende temmelig bister. Charles d.1. blev halshugget i 1649. og det er vel sin sag at halshugge en konge. Kelternes vilde blod slår måske igennem, hvis kelterne altså var meget blodigere end mange andre. Hans søn Charles var i eksil under den engelske borgerkrig der sluttede med hans fars henrettelse, og han blev så kronet til konge – Charles d.2 og døde i 1685. Charles d.3.kom så til 338 år efter nemlig med kroningen i Westminster Abbey lørdag d.6.maj. Efter at være blevet salvet bag et gardin på sin bare mave med olie fra Jerusalem har Charles d.3. sit livs store og eneste chance for at få kontakt etableret mellem forkærligheden for hans mor og ham selv i egen ret. En umulig opgave. Desuden opfatter han utvivlsomt flertallet af sine undersåtter, der tankeløst stemte hans land ud af EU som tumper, og de konservative, regeringen og brede kredse af Labour som det der er værre.     

MEDARBEJDER

Georg Metz