InterMetzo: På nedtur med S

Udsendelse d.27.november - 3.december. 2021

Georg Metz kaster sig straks ud i Socialdemokratiets nedtur nu også efter kommunalvalget. Som minksagen udvikler sig, bliver det stadig mere vanskeligt at afbøde mistilliden til statsminister og regering. Men krisen drejer sig ikke så meget om sms’er og Mette Frederiksens nærsynede magtudøvelse. Det er ikke her hovedårsagen til det uafviselige vælgertab ligger, men de undrer sig i hovedkvarteret over tabene.  Sikkert er det at tilbagegangen for Socialdemokratiet er påfaldende jævn over hele linjen. De har utvivlsomt opnået den delvise succes og regeringsmagten i adoptering af Pia Kjærsgaards og den forsvindende Thulesen Dahls forenede indskrænketheder. Og samtidig med at Dansk Folkeparti ikke uventet afgav vælgere til Socialdemokratiet i ødelæggende mængder, forlod gamle for så vidt også yngre ellers trofaste S-vælgere Frederiksen & Co’s kontante ufølsomme håndtering af de sværeste emner i skuffelse over manglen på anderledes intellektuelt udfordrende visioner om fremtiden.

MEDARBEJDER

Georg Metz