InterMetzo: Parallel asymmetri

Udsendelse d. 19.- 25.marts. 2022

Georg Metz fortæller om den nye situation med flygtninge fra Ukraine i forhold til de syriske flygtninge. De vanlige røster mod fremmede har ved ukrainernes tragedie for længst luftet udsagn der fortvivlende retorisk set ligner den klassiske antisemitisme. Nu med forklaring: Hvorfor det er problemløst at modtage ukrainere der er kristne, ganske vist græsk-ortodokse men kristne og hvide, og hvorfor det ikke er problemløst når mennesker af muslimsk tro – og ikke helt så hvide  - ankommer og ifølge denne tolkning af fremmedbegrebet udgør ubærlige byrder. Men lykkeligt midt i tragedien at ukrainerne bydes indenfor. Et land der ikke slår portene op for vidskræmte mennesker med udmattede børn på armen er usselt. Men den amerikanske TV station CNN bemærkede forleden, hvordan de bizarre danskere i parallel asymmetri med den ene hånd byder ukrainerne velkommen og med den anden udviser syrere tilbage til elendighed og død.

MEDARBEJDER

Georg Metz