InterMetzo: Sig mig, hvad du hedder

Udsendelse d. 9.-15.februar. 2019

Georg Metz tager fat i sidste uges navnediskussion, om ikke udlændinge bør give deres børn danske navne. Før i tiden var der grænser for hvad man kunne døbe barnet, præsten godtog kun standardiserede navne med det resultat, at de blev overrepræsenterede. I vore dage er bestemmelserne liberaliserede og opfindsomheden generøs lige som kirkens indforståethed med musikvalg ved begravelser. I modsætning til det finder vredladne endnu en sjat konfliktstof i fremmedhysteriet: indvandreres rige navnekultur, som har tilført den danske navneflora arter, man i dansk sammenhæng ellers kun læste i ’Jorden rundt på 80 dage’. Manglen på danske navne blandt indvandrere vakte politisk bekymring, men måske har Joakim B. Olsen ikke helt forstået at navne selvsagt er tæt forbundet med sprog, religion og kultur.

MEDARBEJDER

Georg Metz