InterMetzo: Tandsmil i kagen

Udsendelse d. 25. - 31. marts. 2017

"Præmatur påskeprædiken i anledning af jubilæet" har Georg Metz valgt som undertitel på sit Intermetzo. Han taler om menneskehedens moralske udfordringer, og dem er der mange af. Her ser vi majoritetens og magtens undertrykkelse af minoriteter og magtesløse rangere højt på menuen: Trump mod mexikanere og muslimer, IS krigere der voldtager den befolkning de behersker, der er nok at tage fat på, og så kommer den jubilerende Martin Luther også på banen. Han var selv en oprører over for de dominerende og paven, men da de tyske bønder gjorde oprør og mente, at den nye kirke måtte være på deres side, valgte han stik modsat og anbefalede fyrsternes rytteropbud at slå de oprørske fribønder ned som gale hunde.

MEDARBEJDER

Georg Metz