Kampen om et racerent Sverige
Udsendelse d.14. - 20. december. 2024
Udsendelse d.16. - 22. december. 2017
(Foto: Credit: Lola Akinmade Åkerström /imagebank.sweden.se)
I Sverige var der stor interesse for raceforskning i det forrige århundrede, hvilket førte til en politik overfor minoritetsgrupper, som man i dag skammer sig over. Statens sponsorede det første racebiologiske institut i verden, der åbnede sine døre i 1922. På instituttet for racebiologi i Uppsala studerede man både såkaldte gode eksempler på race i Sverige, men isœr den "underlegne" race højt oppe i Lappland, et område der primœrt var beboet af samere. Dette pseudovidenskabelige arbejde underbyggede over mange år en politik om at bruge sterilisering som en måde til at forbedre den svenske race. Ideerne var årsag til megen lidelse i minoritetsbefolkningen og førte på lœngere sigt ikke til andet end sort kollektiv samvittighed i Sverige. Samerne har i dag deres eget lokale parlament og garanteret adgang til store områder af statsejet jord, som de kan bruge til rensdyr opdrœt i et forsøg på at kompensere for fortidens uretfœrdigheder. Samisk kultur er også kommet på mode, og mange almindelige svenskere tager til Lappland for at deltage i organiseret økoturisme, hvor man får indsigt i traditionel samisk levevis.
På Uppsalas universitet, i det fotografiske arkiv i det nu nedlagte institut for racebiologi, er det materiale man samlede sammen om samerne og andre minoriter stadig tilgœngeligt. Nogle af billederne, "race eksempler", kan findes ved en enkelt søgning på internet, men fra universitetets side har man valgt ikke at lœgge dem op af etiske årsager for ikke at krœnke samerne og andre, der i forvejen er ofrene i denne historie.
Noa Agnete Metz taler med professor emeritus ved Lunds universitet Gunnar Broberg fra afdelingen for ide' og lärdomshistorie.
(Foto: Herman Lundborg - Billede fra Uppsala Universitetsbibliotek)
