Koncertstafetten: Copenhagen Phil

Abonner pa Videnskab og Filosofi. Download program

COPENHAGEN PHIL Dirigent: Lan Shui Koncertmester: Erik Heide
Det er ”Hanedansen” fra Carl Nielsens opera Maskarade fra 1906.

Abonner pa Videnskab og Filosofi. Download program

COPENHAGEN PHIL Dirigent: Lan Shui Koncertmester: Erik Heide; solist Zhao, Guqin
Chen Shu-Si: Guqin Concerto

Abonner pa Videnskab og Filosofi. Download program

COPENHAGEN PHIL Dirigent: Lan Shui Koncertmester: Erik Heide; solist Marianna Shirinyan, klaver
Johannes Brahms: Klaverkoncert nr. 1, op. 15, d-mol

Udsendelse d.4. - 10. oktober - 2014

Koncertstafetten er i denne uge nået til Copenhagen Phil, og det er en koncert fra d. 21. marts i år. Det foregik i Musikkonservatoriets koncertsal i det gamle Radiohus.
Af koncertens to hovednumre er det ene komponeret af en nulevende kinesisk komponist, og koncertens dirigent er også kineser, han hedder Lan Shui, og han har fra 2007 været Copenhagen Phils chefdirigent samtidig med at han også er chef for Singapore Symphony Orchestra. Han er uddannet ved konservatorierne i Shanghai og Beijing og videreuddannede sig i Baltimore, og han havde i 90’erne mange engagementer i USA, men har i øvrigt spillet over det meste af verden. Og efter en koncert med det klassiske kinesiske instrument, guqin, slutter vi af med en koncert der hører til pianisternes kernerepertoire, nemlig Brahms’ klaverkoncert.
Koncertens muntre lille indledning er dansk. Det er ”Hanedansen” fra Carl Nielsens opera Maskarade fra 1906.

 Moderne kinesisk musik, og for den sags skyld også gammel kinesisk musik – er jo ikke meget opført på vore breddegrader, og når soloinstrumentet er et af de ældste kinesiske instrumenter, bliver det jo ekstra spændende. Guqin (som i ældre tid bare blev kaldt qin) er et syv-strenget zither-lignende strengeinstrument, der ligger fladt på et bord og bliver knipset.  Det bliver ofte kaldt ”den kinesiske musiks fader” eller ”vismændenes instrument” og er altså forbundet med de veluddannede litterater, der dyrkede instrumentets sarte nuancerigdom. Qin’en fandt sin nuværende form for omkring 2000 år siden, så man kan virkelig godt tillade sig at tale om et klassisk instrument.
Chen Shu-si er en kinesisk komponist, der også har en karriere som dirigent og filolog. Han fremhæver netop guqinens relationer til filosofi og eksistentiel fordybelse og livsforståelse. Det er en spirituel musik, der søger mod det fredfyldte sind, og selv om det umiddelbart kan virke fremmedartet på os og vi ikke kan genkende citaterne fra gamle kinesiske folkemelodier, så kan man også som vesterlænding fornemme den dybe ro og indadvendte søgen efter balance i sindet, som musikken udtrykker.
Koncerten hedder En rejse til bjerget Lang-Yei, og har fået sit navn fra et digt af en poet fra Sung-dynastiet i 1000-tallet. Digtet skildrer digterens rejse til et bjerg, der er berømt for sin skønhed, og undervejs drikker han i et værtshus der hedder Drukkenboltens Pavillion. Og her er der ikke tale om at drikke for bare at blive fuld, men at drikke for landskabets skønhed.
Aftenens første kvindelige solist hedder Zhao XiaoXia. Udover en verdensomspændende karriere som solist på guqin underviser hun også på konservatoriet i Beijing.
I hører Copenhagen Phil under ledelse af Lan Shui spille Chen Shu-si’s koncert for guqin og orkester med titlen En rejse til bjerget Lang-Yei. Solist Zhao XiaoXia. Musikken er splinterny, komponeret i år.

I den sidste del af koncerten skal vi tilbage til det ærke-europæiske repertoire og skifte en guqin-solist ud med en klaversolist. Johannes Brahms skrev sin 1. klaverkoncert i 1859, og han blev aldrig rigtig tilfreds med den, ekstremt selvkritisk, som han var. Men det kan vi jo ikke rigtigt forstå, for vi har lært at elske den. Dens store gribende følelser taler direkte til os i et romantisk tonesprog, som vi jo forstår som en slags musikalsk modersmål.

Men selv den meget kendte musik kan jo fortolkes vidt forskelligt, og der er nok mange, der ikke tidligere har hørt aftenens klaversolist og er spændt på hendes fortolkning. Hun hedder Marianna Shirinyan, hun er armensk-dansk og er både efterspurgt som solist og som kammermusiker. Hun har spillet meget rundt omkring i Europa, og i sidste sæson var hun ”artist in residence” for Odense Symfoniorkester.

Lydoptagelse: Erik Skovgaard Pedersen

Næste uge går koncertstafetten videre til Aarhus Symfoniorkester, som spiller musik af Richard Strauss og Carl Nielsen.


 

 

 

 



 

PROGRAMSERIE

Copenhagen Phil