Koncertstafetten: Aalborg symfoniorkester

Abonner pa Videnskab og Filosofi. Download program

Aalborg Symfoniorkester. Dirigent; Rumon Gamba. Solist; Pianisten Alexei Volodin
Musorgskij: ”Morgendæmring over Moskva-floden” fra 1881 og Prokofijevs 2. klaverkoncert i g-mol, op. 16 fra 1913

Abonner pa Videnskab og Filosofi. Download program

Aalborg Symfoniorkester. Dirigent; Rumon Gamba.
.Stravinskijs suite fra ”Ildfuglen”.

Udsendelse d.20. - 26.september - 2014

Aalborg SymfoniOrkester, koncert 4. september 2014

Fra det nye ”Musikkens Hus” i Aalborg sender vi nu Aalborg SymfoniOrkesters sæsonåbningskoncert fra den 4. september i år. Det er en rent russisk koncert, og aftenens klaversolist er Alexei Volodin, der er født i Skt. Petersborg i 1977, så han er på hjemmebane i Prokofjevs 2. klaverkoncert.  Men inden vi kommer så langt, skal vi høre Musorgskijs forspil til operaen Khovansjtijna fra 1881, en ufuldendt opera som skildrer Peter den Stores gradvise magtovertagelse i slutningen af 1600-tallet, en turbulent tid i Ruslands historie. Men det kan man ikke høre i det lyrisk-stemningsbeskrivende indledende stykke, der har titlen ”Morgendæmring over Moskva-floden”.  Og efter pausen, i anden del - skal vi høre Stravinskijs suite fra balletten Ildfuglen fra 1910.
Men først altså forspillet til Musorgskijs opera Khovansjtjina.  Musorgskij efterlod operaen ufuldendt ved sin tidlige død i 1881, og det var vennen Rimsky-Korsakov det fuldførte den året efter.  I det hele taget kan man se hele denne russiske koncert i Rimsky-Korsakovs tegn, selv om hans egen musik ikke bliver spillet, for han var også den indflydelsesrige lærer for de to følgende komponister her i koncerten med Aalborg Symfoniorkester under ledelse af den britisk fødte chefdirigent Rumon Gamba ved koncerten den 4. september i år.
-----

Efter Musorgskij kommer så solisten på banen i Prokofijevs 2. klaverkoncert i g-mol, op. 16 fra 1913. Denne koncert har en mærkelig historie. Den blev skrevet i årene 1912-13, og Prokofjev spillede selv solostemmen ved førsteopførelsen d. 5. september 1913. Publikum brød sig ikke om den, mildest talt. En avisreporter fortæller, at folk sad ”stive af skræk med håret strittende”.  Så det indbød ikke ligefrem til en gentagelse, og Prokofjev opførte den da heller ikke igen, men begyndte at arbejde på sin 3. klaverkoncert, der modsat den bevidst provokerende modernistiske 2. klaverkoncert skulle være et mere klassisk værk. Den blev færdig i 1921. I mellemtiden var der jo udbrudt revolution i Rusland, og i maj 1918 rejste komponisten til USA og blev i udlandet i de næste små 10 år. Og i løbet af denne periode forsvandt noderne til den 2. koncert simpelthen sporløst. Så den koncert vi i dag kender som den 2. klaverkoncert er i virkeligheden en rekonstruktion, som Prokofjev lavede efter hukommelsen i 1923 – altså 10 år efter førsteopførelsen.  Mon ikke man kan forestille sig, at den 32-årige komponist ikke slavisk har genskabt den 22-åriges ungdomsværk, men forbedret det lidt? Det ville i hvert fald ikke være unaturligt. Og kendere mener da også, at den står over den 3. klaverkoncert, så det kunne jo tyde på, at den mere erfarne komponist har tilføjet noget, som nok ikke har været der i originalen.  Men man møder dog en kontrastfyldt skiften mellem det lyriske og legende og det nærmest voldsomt pompøse og dramatiske, som man godt kan forestille sig har skræmt et publikum i 1913. Set med nutidens øjne er den tekniske brillians i både solostemme og orkester  - og især i den lange første sats - slående og imponerende, og man forstår komponistens udsagn om, at han ville skabe den ultimative klaverkoncert.
Pianisten Alexei Volodin begyndte sin musikalske uddannelse som barn i Skt. Peterborg, fortsatte i Moskva og senere i Italien, og hans internationale gennembrud fulgte efter at han vandt Geza Anda klaverkonkurrencen i Zürich i 2003.
Her spiller han altså Prokofjevs 2. klaverkoncert med Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Rumon Gamba.
----
Pianisten Alexei Volodin, dirigenten Rumon Gamba og Aalborg Symfoniorkester høster bifald ved koncerten den 4. september. Og i anden del fortsætter orkestret den russiske koncert med Stravinskijs suite af balletten Ildfulglen. Den unge og forholdsvis ukendte Stravinskij skrev musikken på bestilling fra balletkompagniet Les Ballets Russes og dets legendariske impresario Sergei Dhiagilev. Stravinskij fortæller i sine erindringer, at han var nervøs for at skrive på bestilling og med en deadline, men samtidig så smigret over tilbuddet at han ikke kunne afslå. Og det kom han jo ikke til at fortryde, for balletten blev en stor succes ved premieren i Paris i 1910, og blev grundlaget for et længerevarende venskabeligt  samarbejde mellem Dhiagilev og Stravinskij og førte til andre navnkundige balletter som ”Le Sacre du Printemps” og ”Petrouchka”. I ”Ildfuglen” hører man stadig en del til Stravinskijs inspirationskilder, ikke mindst til læremesteren Rimsky-Korsakov.
”Ildfuglen” bygger på et gammelt russisk folkeeventyr. Dybt inde i en skov finder den unge prins Ivan et lysende træ med gyldne frugter. Her holder den glitrende smukke Ildfugl til. Prinsen fanger Ildfuglen, men lader den flyve igen, og til tak får han en af dens magiske fjer. Det er ballettens første billede.
Andet billede foregår længere inde i den mørke skov, hvor troldmanden Kasjtjejs rige ligger omgivet af en mur. Ud fra porten i muren kommer 12 forheksede prinsesser, som danser for Ivan. Han forelsker sig selvfølgelig i den smukkeste af pigerne, og hun advarer ham mod troldmanden.
Akkompagneret af voldsom musik kommer nu troldmanden Kasjtjej og hans dæmoner dansende ind. Kasjtjej vil forhekse prins Ivan, som i sidste øjeblik får forsvaret sig ved at bruge Ildfuglens fjer som talisman. Ildfuglen selv kommer til stede og fortæller Ivan, at troldmandens hjerte er gemt i et kæmpeæg i et hult træ. Ivan finder ægget og smadrer det, hvorpå scenen bliver bælgmørk.
I tredje billede vender lyset langsomt tilbage. Kasjtjejs verden er gået under og prinsesserne er løst fra deres forbandelse og balletten kan afsluttes i en mægtig bryllups- og kroningsceremoni.
Stravinskij lavede flere sammendrag – kaldet suiter – af balletmusikken, første gang allerede i 1919, hvor efterkrigstidens smalhans gjorde det nødvendigt at reducere det oprindelige store orkesterapparat. Den version af suiten vi skal høre nu er imidlertid fra 1945.
På sine gamle dage regnede Stravinskij ud, at han havde dirigeret denne musik mere end 1000 gange på 50 år, dvs. en gang hver anden eller tredje uge. Så han har kunnet den på rygmarven.
Her er det den britisk fødte Rumon Gamba, der dirigerer Aalborg Symfoniorkester i Stravinskijs suite fra ”Ildfuglen”.

Henrik Nilsson forestod optagelsen af åbningskoncerten med Aalborg Symfoniorkester.

 
I næste uge går orkesterstafetten videre til Odense Symfoniorkester, som har kaldt denne koncert ”Toner over Atlanten”, og det er Carl Nielsens fantasirejse til Færøerne, Griegs berømte klaverkoncert og Mendelssohns 3. symfoni, den skotske, der er på programmet.

 

PROGRAMSERIE

Aalborg Symfoniorkester