Krig, Nation og identitet 2

Udsendelse d.21. - 27. juli. 2018
Udsendelse d. 22 - 28.august. 2015
Udsendelse d.4. - 10. oktober - 2014

2014 er bemærkelsesværdigt jubilæumsår, når det kommer til krige, der har skabt den moderne verden: 225 for Den Franske Revolution, 150 for 1864, 100 for første verdenskrig og 75 året for anden verdenskrig. 

Gennem fire foredrag på de gamle kollegier fortæller Professor i moderne europæisk historie ved Syddansk Universitet, Nils Arne Sørensen om den betydning, det moderne Europas mange krige har haft for politik, nation og identitet.  

Dette foredrag handler om:

 Krig og nationsbygning: De italienske og tyske samlingskrige – og deres betydning for Danmark, 1848-1871.

På Wien-kongressen i 1815 forsøgte de gamle styrer at tvinge revolutionens spøgelser tilbage i lampen. Det viste sig vanskeligt og fra 1848 i stigende grad umuligt. I årene 1848-71 oplevede Europa to nationale samlingsprocesser, gennemtvunget ved krig. Igen var der tale om udviklinger, der også satte afgørende præg på
udviklingen i Danmark.

Foredragsrækken arrangeres af Kollegiesamvirket af 1983, en sammenslutning af Regensen, Elers Kollegium, Borchs Kollegium og Valkendorfs Kollegium. 

Martin Gru står for optagelse og redigering.

PROGRAMSERIE

Krig, nation og identitet