Kunsttimen: Overdiagnosticering

Udsendelse d. 11.-17.februar. 2023

 En rask person er en syg, der ikke er undersøgt grundigt nok

Moderne medicoteknik kan se mere og mere, og den kan også finde ting, der i virkeligheden aldrig udvikler sig til noget. Hvornår har vi postet penge nok i teknologi, der skader mere end den gavner?
Screening med tvivlsomme resultater. Måske mere skade end gavn?
En skelnen imellem overlevelse og dødelighed. Jo flere vi screener desto flere overlever, men dødeligheden kan være den samme, eller meget tæt på den samme, så hvad har vi opnået?
Alt det diskuterer en ny bog af professor John Brandt Brodersen og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson: Snart er vi alle patienter. Udgivet af Samfundslitteratur,  september 2022.

I programmet kan du høre, hvordan man løber om hjørnerne med os. Vores egen stræben om rettidig omhu, lægernes hang til ros og politikernes ønske om genvalg. En frygtelig cocktail, der kun vil betyde mere screening og krav om flere penge til noget, der måske reelt kun er bedst for alle andre end borgerne, og som på lang sigt kan køre det offentlige sygehusvæsen i sænk.

Udsendelsen er en duplik fra en del af forskerverdenen på KU, der ikke let får forskningspenge, for det handler om at bruge rigtigt frem for at overbehandle.
Udsendelsen fortæller bl.a. om den fejlagtige opfattelse at mennesket er lineært. I virkeligheden reparerer vi ofte os selv. Vi er jo ikke en bilmotor.
Lyt med når studievært Mikael Jensen spørger ind til bogen.

PROGRAMSERIE

Kunsttimen