Kvindelige komponister: Lili Boulanger

Udsendelse d. 2. - 8. maj. 2020

Lili Boulanger er den med det korteste liv af de ‘15 kvindelige komponister fra 10 lande gennem 400 år’. Hun blev 24 år. Hun er nr 12 i rækken. I den sidste fase i hendes korte liv viste hendes dybe religiøsitet sig og hun komponerede flere værker hun kaldte salmer baseret på tekster fra Davids salmer fra Det gamle Testamente, men også værker med naturbeskrivelser. Hun har skrevet så fantastisk musik, hvad kunne det ikke være blevet til? Sikke en skæbne. Hun var på mange måder på niveau med Ravel og Debussy både hvad angår hendes sans for form og harmoni. Man kan godt sige, at hun danner en treenighed med de to komponister, og hvis hun havde fået nogle flere leveår, kunne hendes navn sagtens have været nævnt i samme åndedrag som dem.  

Musik: Al musikken var af Lili Boulanger:
Første del af kantaten 'Faust et Helene' med BBC Filharmonikerne dirigeret af Yan Pascal Tortelier med Bonaventura Bottone og Jason Howard som solister.
'D'un matin de Printemps' for fløjte og klaver med Christine Hankin og Timothy Murray.
3 af sangene fra sangcyklusen 'Clairières dans le ciel' som Heidi Grant Murphy sang med Kevin Murphy ved klaveret
Nocturne for violin og klaver med Savitri Grier og Richard Uttley.

Foto: untune-the-sky.com

Serien er støttet af 

 

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Kvindelige komponister