Lily Weiding - 7 årtier som skuespiller - 1

Udsendelse d. 26 okt. - 1.nov. 2019
Udsendelse d.18. - 24.oktober 2014

Gennem en menneskealder har Lily Weiding haft ry som en af vores bedste skuespillere. I en alder af 87 år og efter en karriere, der strakte sig over 70 år, har hun nu valgt at trække sig tilbage.

I den første af to udsendelser fortæller Lily Weiding om barndommens skuespillerdrømme, om at stå på scenen første gang i 1941 sammen med Liva Weel, og om nogle af de mange roller på teater og film i årene, der fulgte.

Vi skal høre om nogle af de personligheder, Lily Weiding mødte i karrierens første år. Undervbejs hører vi glimt fra nogle af dem: Valdemar Schiøler Linck, Poul Reichardt, Liva Weel, Mogens Wieth, Bodil Ipsen, Poul Reumert, Ebbe Rode, Helge Kjærulff-Schmidt, Paul Hagen, Preben Neergaard, Louis Miehe-Renard, Jørgen Reenberg, Erik Mørk, Henning Mouritzen, Ove Sprogøe, Poul Bundgaard og ægtemanden Morten Grundwald - og der indgår teaterhistoriske optagelser, som aldrig tidligere har været offentliggjort.

Lily Weiding har valgt, at samtalen med Rune Kühl fra Den2Radio skal være hendes sidste interview.

Udsendelsen blev sendt første gang i foråret 2012

Teknik: Jytte Nordholt