Liv i landdistrikterne: Naturgenopretning- kan det lade sig gøre?

Udsendelse d. 21.- 27. maj. 2016

”Balancen i biodiversiteten bliver rykket med et snuptag”, siger biolog Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening, når talen falder på de tonsvis af kunstgødning landbruget har hældt i jorden i årene frem til 90érne.

Restriktioner og begrænsninger på pesticider hjalp og resultatet er derfor, at vi oplever f.eks. flere rovfugle idet åbne land. Men det kan, som sagt, ødelægges med et snuptag, når landbrugspakke og andre tidligere restriktioner bliver lempet.

I den forbindelse beklager Jan Pedersen, at miljøministeriet og landbrugsministeriet er lagt sammen, det lover ikke godt for naturen. 

Danmark har forpligtet sig til at efterleve EU-direktivet om standsning af tabet af biodiversiteten i 2010, men det gik ikke og vupti sætter man bare en ny deadline 2016. Og sådan kan man blive ved.

Biolog Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredning fortæller om Elbækengen, som Danmarks Naturfond har erhvervet i håb om at genskabe engområdet. Der er hele tiden fare for at de oprindelige arter ikke kan overleve, det er nabojorden til Elbækengen et godt eksempel. Tagrørene har taget over.

Tilrettelæggelse Anne Eggen
Foto af biolog Jan Pedersen og udsigt over Elbækengen:  Anne Eggen

Serien er støttet af: 

MEDARBEJDERE

Anne Eggen, Bodil Grue, Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Liv i landdistrikterne