Løvernes konge 2

Udsendelse d.19. - 25.oktober. 2019

FIF - filosofi i fortællingerne 
I anden og sidste del om Løvernes Konge, er Simba ude i junglen og lever det bekymringsfrie liv. Er han stadig den arketypiske helt, og hvad skal der til, før han bliver konge? Den jungianske analytiker Pia Skogemann taler med Andreas Müller og Jonas Østergaard Pedersen. De er med deres filosofiske baggrund optaget af, hvorfor en tegnefilm som Løvernes Konge kan vække genklang hos millioner verden over, og hvilke almenmenneskelige træk, historien vil fortælle om.

Tilrettelæggelse: Andreas Müller og Jonas Østergaard Pedersen.

Billede: Mohamed Hassan, pxhere

I udsendelsen citeres fra den danske og engelske udgave af tegnefilmen Løvernes Konge fra 1994.