Min Far

Udsendelse d. 24. - 30. marts. 2018

Tove er i dag 98 år, hun er vokset op i Borgergade/Adelgadekvarteret, et folkerigt, fattigt kvarter der blev revet ned i 50èrne. Toves far var ingeniør og brandinspektør på Adelgade Brandstation og familien med 5 børn boede i en stor herskabslejlighed over brandstationen. Her susede brandvognene med heste ud og ind af porten og oppe i lejligheden var der ung pige, mange værelser og koldt. Her udspandt der sig et familieliv med en far og mor, der levede som hund og kat. Den unge Tove iagttog det skæve ægteskab, der var præget at to meget forskellige mennesker, der gav sig udtryk i en nærmest tyranniske far og en mor, der havde giftet sig nedad. De voksne boede i hver sin ende af lejligheden og i midten var de 5 børn. Tove hjalp med børnepasning og var rap i tungen og kom tit på kant med sin far, det afstedkom hun blev smidt ud hjemmefra. Den unge københavnerinde havde et udsædvanligt godt blik for det der foregik i familien og den tid hun er vokset op i.

 

Tilrettelæggelse : fotograf og kunstner Natascha Thiara Rydvald

 

Foto af Tove Finger Manswell :  Natascha Thiara Rydvald