Nordnyt. Uge 45. 2011
Tirsdag d.1.november gik en helt ny radio i luften i Danmark. Den hedder 24/7 og den kan nu høres på DR's P2 FMfrekvens, for politikerne bestemte sidste år, at DanmarksRadio skulle have frataget en af sine fire kanaler, den som DR fik i 2001, så den klassiske musik kunne få sin helt egen kanal. Det har så varet indtil nu, hvor DanmarksRadios programmer herefter skal finde sammen på tre FMkanaler samt diverse DAB- og internetkanaler lige som den I lytter til nu.
93 millioner danske kroner om året i 8 år får 24/7, og det har givet råd til at ansætte 40 mennesker, hvoraf 30 producerer nyheder, radiodirektør er Jørgen Ramskov. Kravet fra politikernes side er taleradio med meget lidt musik 24 timer i døgnet – og modsat DanmarksRadio’s P1, hvor genudsendelser irriterer trofaste lyttere i 20-30 pct. af sendetiden, må Radio24syv kun repetere sig selv to timer i døgnet. Det bliver fra 2 til 4 om natten. Ellers skal der findes på nyt uafbrudt.
Det giver gode muligheder for at bringe skarpe kommentarer,og det er Jørgen Ramskovs ambition at levere en god portion humor løbende, hvilket vil differentiere Radio24syv drastisk fra DR’s radioprogrammer, hvor humoren leveres på P1 fredag kl. 8.50-9.00. Så er dét overstået.
I Finland utsåg det populistiske parti - Finlands tredje störste - Sannfinländarna utsåg under veckan sin ordförande, riksdagsledamot Timo Soini till partiets presidentkandidat. I sin politiska översikt förklarade Soini att Sannfinländarna avvisar alla beskyllningar för ytterlighetspolitik, han kritiserade kraftigt EU för att inte fungera och uppställde som minimimål att komma till den andra omgången i presidentvalet.
Den svenske avis Dagens Nyheter har en historie om en fugl - en silkehale, der på svensk hedder sidensvans. Den blev fundet på jorden af en person, der troede det var en parakit - en lille papegøje, der var fløjet væk. Så den blev afleveret til politiet, der gik hen til en dyrlehandel med den. Der kunne man konstatere at det var en silkehale, der var fuld som en allike af for mange tranebær, der havde gæret og var blevet til alkohol. Da fuglen var blevet ædru, blev den sluppet løs igen.
D.2.november blev Nordisk Råds Litteraturpris uddelt den islandske forfatter Gyrdir Eliasson. Det blev samtidig en markering af prisens 50 års jubilæum. I 1961 blev de første skønlitterære værker skrevet på et af de nordiske sprog nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og i 1962 blev prisen uddelt for første gang. Litteraturprisens 50-års jubilæum strækker sig derfor fra april 2011 til april 2012. Litteraturprisen er et fyrtårn inden for kultursamarbejdet i Norden. Store forfattere som Sofi Oksanen, Lars Saabye Christensen, Sjón, Naja Marie Aidt, Per Petterson, Sara Stridsberg og Kerstin Ekman har modtaget prisen. Det er forfattere, som har opnået en bred international anerkendelse, og som med deres særlige nordiske forfatterskaber er med til at vække interessen for litteraturen i de nordiske lande. Prisen er på 350.000 danske kroner.
DRKoncerthuset i København får d.10.november besøg af en gammel kending, den finske dirigent Leif Segerstam, som var chefdirigent for DR Symfoniorkestret i 1990'erne. Leif Segerstam, der ligner en mellemting mellem Johannes Brahms og Julemanden har en meget stor andel i DRSymfoniorkestrets høje standard med sit fantastiske gehør, sin slagteknik og sans for den enkelte musikers kvaliteter. Han er også komponist, måske en af verdens mest flittige - ved torsdagskoncerten d.10.november får han uropført sin symfoni nr 232 - altså nr 232. Han har sagt: "Musik er ikke det som klinger. Musik er hvorfor det som klinger, klinger som det klinger når det klinger."
Elina Siikaluoma læser de nordiske nyheder.