Omkring en kommunalreform

Udsendelse d. 11. - 17.november. 2017

Kommunalvalget er lige om hjørnet og den2radio sender her en udsendelse om kommunalreformen i 2004, så det er altså et kig tilbage, og lytterne må vurdere om kommunalreformen i deres egen kommune har opfyldt de visioner, der bliver omtalt i udsendelse.  Det foregår i den daværende Helle kommune, og borgmestrene i Helle, Varde, Ølgod, Grindsted, Holsted, Bramming og Esbjerg kommuner samt et kommunalbestyrelsesmedlem fra Grimstrup i Helle Kommune og diverse borgere udtaler sig. For at eksemplificere de lokale processer omkring den seneste kommunalreform valgte TV Dengang i 2004 Helle Kommune som udgangspunkt.
Borgmestrene i Helle, Varde, Ølgod, Grindsted, Holsted, Bramming og Esbjerg kommuner samt et kommunalbestyrelsesmedlem fra Grimstrup i Helle Kommune og diverse borgere udtaler sig.

Hvordan var stemningen blandt politikere og borgere omkring kommunalreformen; mens det nye kommunale landkort var undervejs?
Hvem skal man slå sig sammen med?
Hvad betyder reformen for nærdemokratiet?
Det reelle valg for Helle Kommune stod mellem Varde eller Esbjerg. Valget faldt på Varde - også kaldet 5-kommune løsningen.
Undervejs opstod der en splittelse i Helle Kommune, fordi stemningen i Grimstrup Sogn var for en sammenlægning med Esbjerg; mens kommunalbestyrelsen havde stemt for en sammenlægning med Varde.

Alle interviews er indhentet i 2004 af Jens Christian Top og efterfølgende redigeret til et 45 minutter langt program til TV Dengang med støtte fra Kultur- og Forsøgspuljen i Ribe Amt.
Her 10 år efter kommunalreformenes implementering har tilrettelæggeren så bearbejdet fjernsynsprogrammet til radio.


medvirkende:
Gylling Haahr, borgmester i Helle Kommune (V), Karl Kristian Knutzen borgmester i Bramming Kommune (V), Carl Aaskov, borgmester i Holsted Kommune (V), , Kaj Nielsen, borgmester i Varde Kommune (V), Erik Buhl, borgmester i Ølgod Kommune (L2), Ib Kristensen, borgmester i Grindsted Kommune (V), Johnny Søtrup, borgmester i Esbjerg Kommune (V).
Desuden medvirker Klaus F. Nissen, kommunalbestyrelsesmedlem i Helle Kommune (V), Lia de Sain, Starup, Erik Josephsen, Grimstrup, Herman Hansen Årre, Arvid Ryttergaard, Fåborg, Lars Barslund, Starup/Tofterup, Tommy Andersen, Grimstrup og Niels Ove Biltoft, formand for Grimstrup sogneforening